Byggesagkyndige i uheldig alliance: - Så laver han også lige noget andet for forsikringsselskabet

Der bliver måske lavet en skyggerapport til forsikringsselskabet, når du har en byggesagkyndig på besøg

En byggesagkyndig og tilstandsrapporten kan afsløre problemer og alvorligheden af deres karakter. FOTO: Morten Langkilde / POLFOTO
En byggesagkyndig og tilstandsrapporten kan afsløre problemer og alvorligheden af deres karakter. FOTO: Morten Langkilde / POLFOTO

Byggesagkyndige laver i nogle tilfælde to rapporter, når de er ude og lave tilstandsrapporter.

En til dig, og en til forsikringsselskabet. Forsikringsselskabet kan så skræddersy tilbud på flere forsikringsprodukter, der intet har med salget af din bolig at gøre, skriver Politiken.

Brancheforeningen Danske Bygningskonsulenter mener, at de 'hemmelige' rapporter er et problem. De kan nemlig være konkurrenceforvridende og en ulempe for forbrugeren.

- Du inviterer et menneske ind i dit hus, som skal lave en opgave. Din tilstandsrapport. Men så laver han også lige noget andet for forsikringsselskabet. En skyggerapport, siger Frank Borkfelt fra Danske Bygningskonsulenter.

Topdanmarks øjne ser slet ingen konflikt
Da Politiken forelagde deres fund for Topdanmark, bekræftede de, at de har byggesagkyndige til at indsamle ekstra information til dem i forbindelse med tilstandsrapporter.

De kan dog overhovedet ikke se, hvad problemet skulle være i det.

- De byggesagkyndige er udelukkende dataindsamlere, når de på vegne af Topdanmark udfylder vores interne indtegningsskema. Udfyldelsen af skemaet sker på nøjagtig samme måde, som når Topdanmarks egne taksatorer, på baggrund af tilstandsrapporten, udfylder det.

Han understreger:

- Der er ingen forskel på, om det interne indtegningsskema er udfyldt af eksterne bygningssagkyndige eller er udfyldt af Topdanmarks egne taksatorer, siger bygningsskadechef Stefan Gravang fra Topdanmark.

Det her er dog ikke første gang, at sagen om skyggerapporter og byggesagkyndige har været oppe og vende.

En rapport vi alle sammen venter spændt på
Justitsministeriet indkaldte i 2015 brancheforeningen Forsikring og Pension til en høring om supplerende rapporter, også kaldet skyggerapporter.

Brancheforeningen udmeldte, at deres medlemmer har oplyst, at der ikke anvendes supplerende rapporter. Derfor konkluderede Justitsministeret, at der ikke var nogen problemer.

Ministeriet har dog bedt om en ny vurdering problemet, som skulle være kommet i 2017. Den er ikke kommet endnu, hvorfor hverken Erhvervs- eller Justitsministeriet ønsker at udtale sig om emnet.

Brancheforeningen Forsikring og Pension er også blevet forelagt Politikens fund, men har ikke ønsket at kommentere.

Se også: 'Lille Amalienborg' ramt af konkurs: Nu er det til salg

 

13 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere