Camilla klagede over pizza: Blev tilbudt penge for at ændre anmeldelsen

Du kan angiveligt få pengene igen for din pizza, hvis du skriver en kritisk anmeldelse

Arkivfoto. Foto: Jonas Pryner Andersen
Arkivfoto. Foto: Jonas Pryner Andersen

De fleste af os har nok bestilt et pizza, som ikke levede op til forventningerne.

En kunde ved navn Camilla havde dog en særlig dårlig oplevelse, da der var hår i maden og skinken smagte mærkeligt.

Det fik den utilfredse kunde til at skrive til en kritisk anmeldelse af pizzeriaet. Og det gav pote.

Se også: Stor pizzakæde har lukket hver tredje restaurant

I en mail fra Hungry.dk, hvor Camilla bestilte sin pizza, skrev en medarbejder blandt andet:

'Vi har snakket med restauranten og de vil gerne give jer pengene tilbage, såfremt vi må ændre lidt i din bedømmelse af dem og slette det med skinken og håret? Resten sender vi selvfølgelig igennem’

Nu florerer mailkorrespondancen på de sociale medier.

Ekstra Bladet har talt med direktøren hos Hungry.dk, Rune Risom, og han bekræfter, at mailen er ægte.

- Vi har tjekket op på det. Og mailen er ægte. En kunde har en dårlig oplevelse med sin mad og skriver en kritisk anmeldelse. Vores medarbejder kontakter restauranten og spørger ind til det. Det er en almindelig praksis.

- Restauranten giver udtryk for, at de vil kompensere for det, men de ønsker på samme tid, at kunden ændrer sin anmeldelse. Det videregiver vores medarbejder fejlagtigt til kunden, fortæller direktøren til Ekstra Bladet.

Det ærgrer Rune Risom.

- Vi er meget kede af det. Det er ikke meningen, at kunder skal ændre deres anmeldelser.

- Hvis man har en dårlig oplevelse med servicen, kan man godt få penge igen – og stadig skrive en kritisk anmeldelse, fortæller han.

Hungry.dk har på baggrund af det her, skrevet til de 1.400 restauranter, som de samarbejder med, for at tydeliggøre af at man ikke kan ændre i kunders anmeldelser.

96 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere