Camillas mysterium: Hvem ejer forlovelsesballonen?

På vej hjem fra en fisketur nær Skjern å fangede Camilla Houborgs far en ballon, der tilsyneladende stammer fra en forlovelsesfest - men hvem er ejerne?

Her er den mystiske ballon, som Camilla Houborgs far fandt nær Skjern Å. (Foto: Facebook)
Her er den mystiske ballon, som Camilla Houborgs far fandt nær Skjern Å. (Foto: Facebook)

'Congratulations on your engagement. Joshua & Georgina, xxxx.'

Sådan lyder teksten på den hjerteformede ballon, som 27-årige Camilla Houborgs far fandt på vej hjem fra en fisketur nær Skjern Å i Vestjylland. Helt præcis ser han den flyve henover en mark og tager den efterfølgende med hjem i bilen.

- Så talte vi om, at det kunne være sjovt at finde ud af, hvor den stammer fra. Både navnene og de fire krydser tyder i hvert fald på, at den ikke er fra Danmark, siger Camilla Houborg til Ekstra Bladet.

Se også: 35 år undervejs: Flaskepost-afsender fundet

Hun er faktisk så nysgerrig omkring ballonernes ophav, at hun i går skrev et opslag på Facebook - både på danske og engelsk - i håb om, at ballonen kan blive genforenet med ejerne. Indtil videre har 262 personer delt hendes opslag, og Camilla Houborg håber, at delingerne bærer frugt:

- Jeg vil gerne høre historien om, hvad meningen med den er, og hvor mange kilometer den har rejst - om den er fra Aalborg, Rusland eller England, siger Camilla Houborg.

Hun forklarer, at ballonen har mistet en smule luft og teksten er håndskrevet med en form for overstregningstusch eller slettelak.

Hvis du kender et par ved navn Joshua og Georgina, der for nylig er blevet forlovet, må du meget gerne skrive til os på denne mail: nhm@eb.dk.

Se også: Giftede sig med afsender af flaskepost

 

5 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere