Campingplads oversvømmet: - Det er helt vildt

Indehaveren af Nystrup Camping ved Klitmøller har aldrig oplevet noget lignende, fortæller han

Få vejrudsigten for hele august her.

Som campist i Danmark skal man være indstillet på, at vejret kan være en smule omskifteligt.

Men onsdag eftermiddag fik gæster på Nystrup Camping ved Klitmøller i Nordjylland sig en 'sommer-oplevelse' ud over det sædvanlige.

Beredskabsstyrelsen og Nordjyllands Beredskab er onsdag eftermiddag talstærkt til stede på Nystrup Camping Klitmøller. Foto: Jens Jørgen Jensen
Beredskabsstyrelsen og Nordjyllands Beredskab er onsdag eftermiddag talstærkt til stede på Nystrup Camping Klitmøller. Foto: Jens Jørgen Jensen
 

I løbet af dagen havde nordjyderne kunnet spejde op mod en himmel, der var dækket af faretruende tordenskyer. Ud på eftermiddagen blev der så for alvor åbnet for sluserne, og vandet væltede ned over især den lille campingplads syd for Hanstholm.

Artiklen fortsætter under billedet ...

De massive vandmængder bliver onsdag ved med at strømme til fra en å, der løber gennem pladsen. Foto: Jens Jørgen Jensen
De massive vandmængder bliver onsdag ved med at strømme til fra en å, der løber gennem pladsen. Foto: Jens Jørgen Jensen

Voldsomme oversvømmelser
Vandmasserne fra nedbøren er så massive, at flere gæsters campingvogne og telte er blevet oversvømmet. Derfor arbejder 16  mand fra Beredskabsstyrelsen og tre fra Nordjyllands Beredskab ud på aftenen fortsat intensivt på at få styr på vandmængderne.

Men det er ikke en nem opgave, fortæller indehaver af Nystryp Camping Klitmøller Jens Jørgen Jensen til Ekstra Bladet:

- Det er helt vildt. Vi har aldrig fået så meget vand før på fem timer. Det har været voldsomt.

Hos Beredskabsstyrelsen forventer man, at vandet først vil være pumpet væk tæt på midnat.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Beredskabsstyrelsen og Nordjyllands Beredskab arbejder på at få vandmasserne pumpet væk. Foto: Jens Jørgen Jensen
Beredskabsstyrelsen og Nordjyllands Beredskab arbejder på at få vandmasserne pumpet væk. Foto: Jens Jørgen Jensen

Tager det med et smil
Men selvom de mange campinggæster står i vand til anklerne, er stemningen alligevel god, lyder det fra indehaveren af campingpladsen.

- Folk tager det bare med et smil, siger Jens Jørgen Jensen.

Han mener, at det har regnet så meget, at der er faldet helt op mod 15 centimeter regn onsdag.

Det har dog ikke været helt så voldsomt, forklarer Bolette Brødsgaard, der er vagthavende ved DMI.

- Der har været heftige byger i området, og der kan have været lokale skybrud. Vi har målinger på 10-17 millimeters nedbør på tre timer. Det er også ret meget, understreger hun.

Selvom regnen onsdag aften er stilnet af i det nordvestlige Jylland, skal campinggæsterne forvente, at torsdag også bliver en våd dag med nedbør. Dog forventer DMI ikke, at der vil være tale om skybrud i området.

63 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere