Annonce:
Annonce:

Carl Holst støtter fusion: Der kan ydes mere per krone

Fælles front mellem Danske Regioner og KL styrker arbejdet for borgernes behov, mener Carl Holst

Annonce:
Følg Samfund

Danmarks borgere har udsigt til at få mere for pengene, hvis en fusion mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner bliver en realitet.

Det mener regionsrådsformand og næstformand i Danske Regioner Carl Holst (V), der af den grund glæder sig over det mulige samarbejde.

- Vi skal hele tiden forny og udvikle den offentlige sektor til gavn for borgerne. Med en fælles organisation kan der ydes mere per krone, og dermed vil kommuner og regioner få mere for pengene, siger Carl Holst i skriftlig udtalelse.

- Men det allervigtigste for mig er, at hvor vi før nogle gange arbejdede på hver vores spor i KL og Danske Regioner, så samler vi nu kræfterne om at skabe et stærkt decentralt Danmark med fokus på borgernes behov, siger han.

Forslaget om en fusion præsenteres i december for bestyrelserne i Danske Regioner og KL.

Først i 2018 vil en endelig fusion kunne gennemføres.

Formand i Danske Regioner Bent Hansen erkender, at KL er større end Danske Regioner, og at det også vil have betydning for, hvordan magtfordelingen i tilfælde af en fusion vil være.

- Der er ingen tvivl om, at en kommende formand vil komme fra kommunerne, siger Bent Hansen.

Hvis fusionen bliver til virkelighed, er planen, at der bliver to næstformandsposter. Her sætter regionerne sig på den ene post, mens kommunerne får den anden.

/ritzau/

Annonce:
Annonce:
Annonce:
LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksen er nordisk mester i mørklægning
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: