Carlos’ hånd smadret i arbejdsulykke: Læger dyrkede en ny i hans mave

Carlos Mariotti fik hånden syet ind i maven for at redde den efter en voldsom arbejdsulykke. ADVARSEL: Voldsomme billeder!

En voldsom ulykke på jobbet kostede næsten Carlos Mariotti hans venstre hånd.
En voldsom ulykke på jobbet kostede næsten Carlos Mariotti hans venstre hånd.

- Det var en meget mærkelig fornemmelse, for jeg kunne mærke mine fingre bevæge sig inde i min krop.

Sådan beskriver den 43-årige brasilianske familiefar og maskinoperatør Carlos Mariotti over for Daily Mail følelsen af at have sin hånd syet fast i maven i 42 dage.

Han taler nu ud om den usædvanlige helingsproces efter, at en kirurg syede hans hånd ind i hans mave i et forsøg på at redde førstnævnte.

For lidt over et år siden blev maskinoperatørens hånd revet helt fra hinanden, da den sad fast i en maskine på arbejdet.

- Jeg skreg af smerte, da min hånd blev hevet ind i maskinen. Jeg fandt styrken til at hive den ud, men da jeg gjorde det, mistede jeg al hud i håndfladen og på bagsiden af hånden. Jeg mistede alle nerver og årer og toppen af to af mine fingre. Jeg var totalt lemlæstet, siger Carlos Mariotti ifølge det britiske medie.

En lomme af væv
Den 43-årige blev hastet på hospitalet, hvor kirurgen Boris Brandao fik en idé til, hvordan han kunne den smadrede hånd.

Lægen formede en lomme af væv i familiefarens mave, hvor han satte hånden ind, så den over tid kunne hele sammen med maven.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Carlos Mariottis hånd sad i en lomme af væv i seks uger.
Carlos Mariottis hånd sad i en lomme af væv i seks uger.
 

Sådan sad hånden fast i Carlos Mariottis mave i 42 dage, og det var langt fra smertefrit.

- Smerten var uforglemmelig og ubærlig. Jeg havde svært ved at sove, fordi jeg ikke kunne vende mig på siden eller ligge på maven, siger han.

Næste skridt: Fingre
Men i maj 2016 fjernede lægerne hånden fra brasilianerens mave, og nu har Carlos Mariotti en boksehandske-lignende hånd, som han efter lang tids træning og fysioterapi har lært at bruge til at holde eksempelvis en tandbørste og sin mobiltelefon.

- I dag kan jeg tage sokker på, tage en t-shirt på, skifte shorts og langsomt knappe mine bukser op.

- Jeg kan tage et brusebad og holde sæben i min venstre hånd hvor den førhen ville glide og flade på gulvet, siger den stolte familiefar, som nu håber på at kunne få foretaget endnu flere operationer i sin handske-lignende hånd.

Carlos Mariotti håber nu på endnu en operation.
Carlos Mariotti håber nu på endnu en operation.
 

Lægerne er nemlig begyndt at forberede sig på et indgreb, hvor de vil forsøge at skære i ’handsken’ og gendanne Carlos Mariottis fingre. Hvis det lykkedes, bliver det det første kirurgiske indgreb af sin art i verdenshistorien.

87-årige amerikanske Frank Reyes fik også opereret hånden ind i sin mave. - Det er en sjov følelse, siger han om sci-fi-operationen.