Carmen lider af ekstrem sjælden sygdom: Nu er hun blevet et ikon

Carmen kæmpede tidligere i sit liv med ekstrem dårlig selvtillid. Nu er hun blevet et forbillede i hele verden

Video: Barcroft TV

Om glasset er halv tomt eller halvt fyldt, kommer an på de øjne, der ser.

For 30-årige Carmen Smith handler livet om at se det fra en positiv side - også selvom hun lever med den ekstremt sjældne sygdom primær lymfødem, der resulterer i, at hun har kronisk opsvulmede ben, ankler og fødder,

Den Californien-baserede Carmen, udviklede allerede sygdommen i sin tidlige barndom, og i mange år var hun pinefuldt selvbevidst omkring sit udseende.

I dag omfavner hun i stedet sit unikke 'look', og deler nu sin rejse med i alt 48.000 følgere på Instagram.

Ekstrem sjældent
- Du skal være, den du er, og så skal du lade være med at føle dig fanget i de kasser, som samfundet ønsker at holde os i, siger forbilledet til Barcroft TV

Sygdommen som Carmen lider af, hedder lymfødem, og den opstår typisk efter behandling af eksempelvis brystkræft. Kun i ekstremt sjældne tilfælde er det en sygdom, der er medfødt.

- Min mor har fortalt mig, at jeg var omkring tre år, da vi opdagede, at der var noget galt. Dengang klagede jeg konstant over, at jeg havde ondt i fødderne, siger Carmen.

I løbet af de tidlige voksenår blev symptomerne kun værre.

- Jeg kan huske, at folk så på mine fødder og sagde grimme ting om dem. Det kunne gøre mig så usikker - så pinlig. Selv i dag, har jeg svært ved, at folk kigger på mine fødder.

Får opbakning fra kæresten
Selvom nedværdigende kommentarer og blik fra fremmede, tog hårdt på Carmens selvtillid, ændrede hendes tankegang sig alligevel med tiden.

- Vendepunktet kom, da jeg selv begyndte at sige til mig selv, at jeg var nødt til at have et mere positivt sind. At jeg ikke skulle definere mig selv ved, hvad andre tænkte om min krop, siger hun.

For Carmens nuværende kæreste Kahari Jumal, 43, var det da også kærlighed ved første blik.

- Hun gik forbi mig på gaden, og det første jeg lagde mærke til, var hendes figur. Jeg tænkte bare: Wow, det ser godt ud, det der. Det var mit første indtryk, siger han selv.

Carmen bekræfter da også, at hendes Kahari har spillet en nøglerolle i forhold til, at hun i dag kæmper for, at kvinder over hele verden skal elske deres kroppe, som de er.

- Den måde min kæreste får mig til at tænke om min egen krop, er noget jeg ønsker, at alle kvinder kunne opleve.

Kæmpe forbillede
I dag bruger hun altid de to hashtags #lymphedemawarrior and #eatthecaketoo , når hun deler billeder af sig selv og sin krop på Instagram.

- Jeg er slået omkuld af din skønhed, er der en af de mange følgere, der skriver.

- Jeg elsker dig så fucking meget, det er helt vildt, er der en anden, der konstaterer, imens en tredje noterer.

- Jeg elsker din selvtillid.

Selv erkender Carmen dog, at det ikke er alle dage, der er lige gode.

- Ingen er perfekte. Alligevel kan jeg ni ud af ti dage vågne op og sige til mig selv: Du gør det godt, du passer på din krop, og hvad du ser i spejlet, ser godt ud, siger hun.

- Jeg mener, at vi alle burde tænke sådan og ærligt talt. Verden ville være et gladere sted, hvis vi alle gjorde det.

Lymfødem i Danmark

- Der vides P.T ikke hvor mange mennesker der har primært lymfødem i Danmark.

- Et meget forsigtigt skøn er på 0.3 promille af befolkningen (ca. 1500 - 1800 mennesker).

- Disse tal er en vurdering udfra andre landes erfaringstal.

- I runde tal fødes der ca. 60.000 børn i Danmark om året.

- Forekomsten af primært lymfødem blandt de 60.000 nyfødte er ca. 1 nyt tilfælde hvert år.

Kilde: Primær Lymfødem

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen