Carsten fik en bror som 60-årig - og mistede ham igen

Carsten voksede op som enebarn og kendte ikke sin biologiske far indtil for få år siden, hvor han både fandt ham og sin halvbror

Nogle gange ved man ikke, at man mangler noget, før man finder det. Sådan havde Carsten det med sin familie. Derfor faldt det ham aldrig ind at lede efter sin rigtige far.

- Næ, jeg har haft en fantastisk far, det har jeg virkelig, siger han om den mand, der her på gården i Vium nord for Skive giftede sig med sin husholderske og adopterede hendes lille søn.

Carsten er en af de danskere, der bor i nummer 9. Foto: Ernst van Norde
Carsten er en af de danskere, der bor i nummer 9. Foto: Ernst van Norde

Nummer 9

Du har en historie. Din nabo har en historie. Din buschauffør har en historie.

Alle mennesker har en historie, og dem vil vi gerne fortælle i Ekstra Bladet.

I serien 'Nummer 9' tager vi rundt i Danmark - i de store byer, de mindre byer og de små flækker - og banker på døren hos et tilfældigt menneske, der bor i nummer 9, og beder dem fortælle en vigtig historie fra deres liv.

Bor du selv i nummer 9? Eller kender du et menneske, der bor i nummer 9 - som har en historie, der fortjener at blive fortalt? Skriv til os på nummer9@eb.dk

I dag bor Carsten i sit barndomshjem med sin kone, Mette, mens deres tre børn er fløjet fra reden. Deres yngste lider af en sjælden, arvelig øjensygdom, og det fik Carsten til at interessere sig for sit biologiske ophav.

- Jeg fandt min far. Det var bare ikke der, sygdommen kom fra. Til gengæld fik jeg en bror som 60-årig, smiler han, inden han pludselig kigger ud ad havedøren og blinker med øjnene. De er fyldt af vand.

- Vi nåede kun at få halvandet år sammen. Han døde for to år siden i et trafikuheld. Der hoppede et rådyr ud foran bilen.

Broderbånd
Carsten rømmer sig. Holder fast om kaffekruset og tager en tår. De var jævnaldrende, og selvom de først lærte hinanden at kende som voksne mænd, knyttede de hurtigt et broderbånd.

- Jeg har aldrig før oplevet at have det sådan med et andet menneske. Aldrig. Når vi var sammen, kunne han sige en sætning, og det var præcist, hvad jeg ville have sagt.

Nu er Carsten enebarn igen. Ene, men ikke alene. Faktisk er der så mange mennesker i hans liv, at det er svært at få tid til det hele.

- Om et par år går vi på pension. Det glæder vi os godt nok til. Der er jo tusind ting, vi skal.

Livet er tilfældigt
Indtil da arbejder Carsten som falckredder. Et job, han har haft i 37 år, men i sin tid blev han uddannet mekaniker.

- Jeg tænkte, elektriker kunne være noget, så mor kørte mig op til elektrikeren, men han var sgu ikke hjemme den dag. Så gik vi over vejen til mekanikeren, og så fik jeg en læreplads der.

Carsten glæder sig til livet som pensionist. Foto: Ernst van Norde
Carsten glæder sig til livet som pensionist. Foto: Ernst van Norde

Carsten griner. Livet er fyldt af tilfældigheder. Han håber bare, tilfældighederne lader ham blive lidt endnu.

- Vi regner med at blive boende så længe, vi kan - forhåbentlig i mange år. Men man ved aldrig. Jeg har haft et par blodpropper, så det kan jo ske lige pludselig.

- Egentlig vil jeg helst herfra på den måde. Jeg vil ikke sidde og ikke kunne en skid. Men 63 år, det er da alligevel for tidligt.

Blå bog

Carsten Svenningsen, Vium ved Skive.

63 år, gift med Mette.

Har tre børn og et barnebarn.

Arbejder som falck-redder. Har været udsendt FN-soldat på Cypern.

Er uddannet mekaniker.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Med datters sejlbåd til verdens ende

- Min søn mener godt nok, han fangede en større en, griner Carsten om fisken fra det caribiske hav. Privatfoto
- Min søn mener godt nok, han fangede en større en, griner Carsten om fisken fra det caribiske hav. Privatfoto
 

Skive-egnen har masser af vand, men Carsten og familien er landkrabber. Eller var. For forrige sommer stævnede datteren Vibeke ud på en jordomrejse i sin egen sejlbåd.

- Det er en vild datter, jeg har, hun ligner sin mor. Hun får alle mulige idéer, og de skal bare føres ud i livet.

Først syntes Carsten, at det var vanvittigt af hende at sige sit gode job i Mærsk op, men han endte med at nyde godt af datterens eventyr.

- Vi sejlede med i fire måneder fra Tobago gennem Panamakanalen til Galápagosøerne. Det var livet.

Bor du selv i nummer 9? Eller kender du et menneske, der bor i nummer 9 - som har en historie, der fortjener at blive fortalt? Skriv til os på nummer9@eb.dk

16 kommentarer
Vis kommentarer