Caspar gør klar til kampen mod 'Gorm': Sådan sikrer han drivhuset

Landet rundt gør danskerne sig klar til mødet med 'Gorm'. Caspar er træt at samle glas op fra sit drivhus, og derfor har han taget et nyt våben i brug

Caspar Bay Andersen har taget alle midler i brug for at sikre drivhuset (Foto: Privat)
Caspar Bay Andersen har taget alle midler i brug for at sikre drivhuset (Foto: Privat)

Hvis du har billeder eller video af stormen Gorms hærgen eller af dine forberedelser til stormen, så må du meget gerne sende dem ind til Ekstra Bladet på mail 1224@eb.dk eller sms 1224 (koster alm. takst)

Danskere i hele landet forbereder sig i disse timer på mødet med stormen 'Gorm', der rammer Danmark søndag aften.

I Nøddebo nær Hillerød er de også klar, og Caspar Bay Andersen har taget et nyt middel i brug i kampen mod store, stærke Gorm.

Han har rullet drivhuset ind i industri-film.

- De sidste par gange, hvor der har været storm, har jeg måtte bruge dagevis på at samle glas op fra haven. Det er fløjet op mod 50 meter væk og i alle retninger, så nu har jeg forsøgt at forberede mig bedst muligt, siger Caspar Bay Andersen.

Nu bliver Gorm endnu værre: Sådan rammer stormen hele landet

Manden fra Nordsjælland har derfor været nede i det lokale byggemarked, hvor han fandt en rulle industri-film, der angiveligt kan klare vindstød på op mod 30 m/s.

Caspar Bay Andersen. (Privatfoto)
Caspar Bay Andersen. (Privatfoto)

Skibet skal sikres
Også i Nordjylland bliver der gjort klar til mødet med Gorm. Rene Lundager Hansen har et skib, som han lige skal have kigget på, inden stormen kommer.

- Jeg kører op til mit skib her senere i eftermiddag. Der skal smides nogle presenninger rundt om skibet. Det står på land i øjeblikket, men det skal helst ikke vælte, da det er ret stort.

I Barrit i Østjylland har Liselotte Stilling Gerner brugt det meste af sin søndag på at køre ud til sommerhuset, for at forhindre stole og andre haveredskaber at flyve rundt. I 2013 røg bøgetræet sig en tur, og det vil hun meget gerne undgå i år.

Nu kommer 'Gorm': Sådan sikrer du dig mod stormen

- Vi krydser fingrer for, at der ikke sker noget, siger hun til Ekstra Bladet.

Pia Sørup fra Anisse Nord i Nordsjælland har også gjort sig sine forberedelser. Tidligere har hun fået ødelagt et udendørskøkken, men det er sikret nu, fortæller hun til Ekstra Bladet.

Sådan rammer stormen
Siden lørdag har DMI advaret mod den kraftige storm. Og nu ser det ud til, at Gorm er endnu mere rasende end først ventet, når han skal forbi Danmark.

DMI oplyser til Ekstra Bladet, at den seneste prognose viser, at hele landet kan se frem til vindstød af orkanstyrke.

- Stormen slår til længere syd på end først ventet. Den kraftige vind bliver kun kortvarigt, men alligevel er der risiko for vindstød af orkanstyrke flere og flere stede i løbet af aftenen, siger vagthavende meteorolog Dan Nisvell til Ekstra Bladet.

Sent lørdag aften så det ud til, at Gorm står ville være hårdest ved Nordjylland, men nu har det ændret sig.

- Vendsyssel og den nordlige del af Østjylland ser ikke ud til at blive så kraftigt ramt alligevel, fordi lavtrykket har en lidt sydligere bane.

Forhøjet vandstand
Ifølge DMI forventer de fortsat, at stormen ruller ind over landet omkring klokken 19-20 stykker, så det gælder om at klæde sig godt på, hvis du skal ud med skraldet efter aftensmaden.

Den kraftige storm bliver i øjeblikket dannet i et lavtryk øst for Skotland, oplyser Dan Nisvell.

Der er også varsel om forhøjet vandstand i Esbjerg, Havneby på Rømø og Vidå ved Vadehavet, hvor der kan blive op til 3,6 meter over daglig vande.

Storm: Limfjordsbyer gør klar til forhøjet vandstand

Længere nordpå ved Thyborøn, Thorsminde og Hvide Sande bliver vandstanden cirka 2,5 meter over det normale.

Vindstød af orkanstyrke medfører at tagsten blæser ned, store grene knækker, træer kan vælte og spærre tog- og vejstrækninger. Stor sandsynlighed for at broer må lukkes for trafik, skriver DMI på sin hjemmeside.

Storm-evakuerede asylansøgere spiste pizzaer i idrætshal

Hvis du har billeder eller video af stormen Gorms hærgen eller af dine forberedelser til stormen, så må du meget gerne sende dem ind til Ekstra Bladet på mail 1224@eb.dk eller sms 1224 (koster alm. takst)

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.