CBS ville samle 400 elever - ændrer nu kurs

400 studerende skulle være samlet til eksamen 22. december, men søndag ændrer CBS kurs og laver det om til online-eksamen

CBS vil ikke længere hive studerende til fysisk eksamen 22. december. Arkivfoto: Mathias Christensen/Ritzau Scanpix
CBS vil ikke længere hive studerende til fysisk eksamen 22. december. Arkivfoto: Mathias Christensen/Ritzau Scanpix
Følg Samfund

Midt i en periode med rekordsmitte havde uddannelsesinstitutionen CBS planlagt at samle 402 studerende til eksamen i faget Entrepreneurial Finance 22. december.

Men efter flere studerende i dag er gået til Ekstra Bladet, ændrer CBS nu kurs.

De studerende frygtede at blive smittet med corona til begivenheden, og at de med så kort aftræk til juleferie risikerede at tage smitten med videre til familien uden at vide det.

En gruppe på flere elever skriver i en mail til Ekstra Bladet:

'I en tid, hvor smittetrykket er på sit højeste, føler vi, at dette virke dybt uansvarligt. Samtidig er størstedelen af dem, som skal til eksamen, i alderen 20-29 år, hvilket i skrivende stund også er den mest smittede samfundsgruppe,' skriver de.

'Vi frygter derfor, at denne eksamen kunne blive et ’superspreder’-arrangement. Ydermere kan det også nævnes, at der ingen påbud er om mundbind i eksamenshallen og ej heller spritservietter til rengøring af mus og tastatur.'

Gruppen fortæller videre, at de har forsøgt at række ud til CBS.

Artiklen fortsætter efter videoen ...

Mette Frederiksen præsenterede i fredags de nye restriktioner

Var smittet til eksamen fredag
'Efter gentagne mails og opkald til administrationen og vejledningen virker det til, at vi slet ikke bliver hørt. CBS begrunder det fysiske fremmøde med, at de ikke kan nå at lave en ny eksamen. Men kan det virkelig være rigtigt, at vi studerende skal udsættes for så stor smittefare på baggrund af det?' skriver eleverne.

'Vi er bange for at smitte vores nærmeste, når vi under to døgn efter eksamen skal mødes med vores tætteste til juleaften, heriblandt flere udvekslingsstuderende, som skal hjem til deres respektive lande.'

En studerende fortæller, at han har været til eksamen fredag, og at han nu er blevet testet positiv for corona.

- Vi har nok været omkring 250 til eksamen fredag. Ham, jeg formentlig blev smittet af, var jeg sammen med tirsdag, og jeg har først fået symptomer i nat, så jeg kunne ikke rigtig gøre noget, siger den studerende, som ønsker at være anonym. Ekstra Bladet er bekendt med hans identitet.

Han fortæller videre, at der til at starte med var lavet god plads mellem de studerende fredag, så der var en computer mellem dem.

- Men som der begyndte at komme pladsmangel, blev der fyldt op, og jeg endte med at have én på hver side, og vi sad med en afstand på omkring 30 centimeter, siger han.

Ændrer strategi
Den nu smittede studerende fortæller, at han i dag har informeret CBS om, at han er smittet, og at han har været til eksamen fredag.

Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, har lørdag været ude at slå på tromme for et forsamlingsforbud, og han mener, at netop dette er et eksempel på, hvorfor der er ekstra grund til forsigtighed.

- Det er klart, at det er sådan noget, som er bekymrende.

- Det sker lige inden, at vi skal samles på tværs af alder og regioner. Og det er netop sådan en begivenhed, hvor man kan frygte, at smitten bliver spredt.

Ekstra Bladet blandet henvendte sig søndag middag til CBS, og da Gregor Halff, uddannelsesdekan på CBS, vender tilbage, fortæller han, at de har arbejdet intensivt med at finde en anden løsning.

- Der er to typer af eksamener. Der er dem med hjælpemidler, og dem laver vi om til online. Og så er der eksamener uden hjælpemidler, og dem laver vi om til eksamen i januar, hvor de bliver online, siger han.

- De studerende bliver informeret om dette i løbet af i eftermiddag.

Han fortæller desuden, at mundtlige eksamener bliver online, og at skolen vil tage fat på alle de studerende, der var til eksamen fredag, og informere dem om, at en medstuderende er testet positiv for corona.

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.