26 udenlandske chauffører, der levede under kummerlige forhold i Padborg, er ofre for menneskehandel.
Det vurderer Center mod Menneskehandel, der har interviewet de 22 filippinske og fire srilankanske chauffører, som var ansat i vognmandsfirmaet Kurt Beier Transport.
Vurderingen fra Center mod Menneskehandel, som hører under Socialstyrelsen, indgår nu i politiets efterforskning af sagen, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Det var Fagbladet 3F, der afslørede forholdene.
Kurt Beier Transport afviser menneskehandel af udenlandske chauffører
På flere billeder fra lejren i Padborg fik man indtrykket af kummerlige forhold, og samtidig kom det frem, at flere af de filippinske chaufførerne blev betalt helt ned til 15 kroner i timen.
Den 30. oktober gennemførte Udlændingekontrolafdelingen ved Syd- og Sønderjyllands Politi og Arbejdstilsynet en aktion mod lejren, hvor chaufførerne frivilligt fulgte med myndighederne for at fortælle om deres forhold.
Endnu en gigant stopper samarbejdet: Kontroversiel vognmand bløder kunder
Selv om Center mod Menneskehandel konkluderer, at chaufførerne har været udsat for menneskehandel, er det endnu ikke afgjort, om politiet rejser sigtelse i sagen.
De to myndigheders udgangspunkter er nemlig meget forskellige, skriver politiet i pressemeddelelsen.
For politiets vedkommende er der tale om efterforskning af en mulig overtrædelse af straffeloven, mens Center mod Menneskehandel arbejder ud fra definitionerne i FN’s Palermoprotokol mod menneskehandel fra 2000, som Danmark tiltrådte i 2003.
Efter afsløring af kummerlige forhold: Nu straffer Lars Larsen vognmandsfirma
Omstridt vognmands ansatte bor i slum: Imens lever han i absurd luksus