USA's centralbank, Fed, hæver onsdag aften renten til 2,0 procent. Det skriver nyhedsbureauet Reuters. Det er den syvende rentestigning siden december 2015.
Fra finanskrisen og til 2015 var renten nul, da centralbanken arbejdede hårdt for at stimulere økonomien. Men nu er væksten stærk, inflationen på 2,8 procent og arbejdsløsheden nede på 3,8 procent.
Og centralbanken signalerer da også, at der forventes at komme to rentestigninger til i år.
- Arbejdsmarkedet er fortsat med at blive styrket, og den økonomiske aktivitet er øget i en solid takt.
- Husholdningernes forbrug er steget, mens virksomhedernes investering fortsætter med at vokse stærkt, skriver centralbanken ifølge Reuters om baggrunden for rentestigningen.
Rentestigningen var helt som ventet. 92 ud af 92 adspurgte økonomer ventede ifølge Bloomberg News, at renten blev hævet.
- Når renterne er på vej op i USA, er det fordi, at det går rigtigt godt for amerikansk økonomi og har gjort det i en længere periode. Derfor fortsætter rentestigningerne.
- En rente på to procent er stadig et relativt lavt niveau, så det er helt fornuftigt og forudsigeligt, at renten fortsætter op, siger cheføkonom hos Sydbank Jacob Graven.
Pengepolitikken - den del af økonomisk politik der består af renter og pengemængde, som en nationalbank typisk står for - bærer stadig præg af den dybe økonomiske krise, der ramte i forbindelse med finanskrisen i 2008.
Under og efter krisen sænkede den amerikanske centralbank renten til nul og pumpede over 3000 milliarder dollar ud i økonomien. Nu er renterne på vej tilbage, og centralbanken hiver 30 milliarder dollar ud af markedet hver måned.
- Processen med en ekstremt lempelige pengepolitik, hvor der blev pumpet milliarder af dollar ud, er i USA sat i bakgear.
- Centralbanken er begyndt at trække mange af de ekstra milliarder ud af økonomien igen. I et roligt tempo dog, siger Jacob Graven.
Hvis man bliver ved med at stimulere en økonomi, så risikerer man, at den koger over med stor inflationer til følge.
- Man mente, at økonomien under krisen havde brug for kunstigt åndedræt for ikke at gå i koma. Men nu er situationen bedre, siger cheføkonomen.
