Annonce:
Annonce:

Champagnekrig i coronapresset branche

Selv de helt kendte champagne-mærker har svært ved at få solgt nok flasker

Coronakrisen har betyder et fald i salget af champagne, og det får muligvis konsekvenser for årets høst af druer. Peter Klint/Ritzau Scanpix
Coronakrisen har betyder et fald i salget af champagne, og det får muligvis konsekvenser for årets høst af druer. Peter Klint/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Samfund

Et glas champagne hører mest af alt til festlige lejligheder.

Men coronakrisen har ramt champagne-branchen hårdt, skriver The Guardian. Flere mindre champagne-vinmarker i Frankrig er bange for, at de må lade druerne visne på vinstokkene.

- Champagne er forbundet med fester, festligheder og glæde, og det har der ikke været meget af i løbet af coronakrisen, siger Maxime Toubar, Champagne Vignerons Unions præsident. Han står for at producere 25.000 flasker til 12 store champagnehuse.

Også brexit har betydet hårde dage for champagne-producenterne, da det spænder ben for eksporten.

Det markante fald i salget af champagne har ført til en bitter konflikt mellem ejerne af vinmarkerne og champagnehusene.

En konflikt, flere franske medier har døbt 'champagnekrigen'.

Blandt champagnehusene er nogle af de helt store luksusmærker som Moët & Chandon og Bollinger.

Annonce:

Priser kan falde
Krigen handler om, at parterne ikke er nået til enighed om, hvor mange druer, der skal høstes denne august.

Champagnehusene vil gerne have, at der i år bliver høstet færre druer, da deres lagre i forvejen bugner med millioner af flasker, de har svært ved at sælge.

Og bliver markedet for mættet, kan det være, at prisen på champagne falder.

Nogle vinavlere har har et tab på 90 procent i vente. Arkivfoto: Christian Harmann/Ritzau Scanpix
Nogle vinavlere har har et tab på 90 procent i vente. Arkivfoto: Christian Harmann/Ritzau Scanpix

Ejerne af vinmarkerne synes champagnehusenes krav er ekstra urimelige, fordi årets høst står til at blive rigtig god. Og bliver druerne ikke høstet, bliver de efterladt til at rådne op.

Partnerne skal igen mødes 18. august og forhandle om, hvor mange druer, der skal høstes i år, som champagnehusene forhandler til boblende dråber.

Hvis parterne ikke når til enighed, skrider de franske myndigheder ind og tager beslutningen for dem.

Det er ikke sket siden før efter anden verdenskrig, at der ikke har været en aftale om årets høst i hus før høstsæsonen går i gang i slutningen af august.

I 2019 blev der solgt lige under 300 millioner flasker fransk champagne på verdensplan. I år regner man med at sælge 100 millioner færre end sidste år. Et tab svarende til 12,6 milliarder kroner.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

TILTALE

Hvad er din pris, Mette?
Annonce:
Annonce:

... MEGA-GALLERI

Annonce:
Annonce: