Chauffør ignorerer skilte: Her bliver skolebus skyllet væk

Chaufføren ignorerede skilte, der advarede om oversvømmelse længere fremme

Politiet i Leander har offentliggjort disse optagelser, der viser hvordan bussen bliver ført væk af vandmasserne. Video: Leander Police Department

En amerikansk skolebuschauffør var ude i en fejlvurdering af de helt store, da han tirsdag 23. oktober valgte at se stort på vejafspærringer og advarselsskilte, og forsøgte at krydse en oversvømmet vej i Leander, Texas.

Buschauffør Nathan Deyoungs forsøg på at tvinge bussen gennem vandmasserne endte nemlig med en ufrivillig sejltur, da bussen mistede sit vejgreb og blev skyllet bort, skriver lokalmediet My San Antonio.

Politiet i Leander måtte derfor rykke ud for at redde Deyoung og den ene elev, der befandt sig i bussen på tidspunktet. Ingen af dem kom til skade som følge af episoden

Efter redningsaktionen blev chaufføren anholdt og sigtet for at ignorere anvisningerne på advarselsskiltene, samt at udsætte et barn for fare.

Han har desuden modtaget en fyreseddel fra sin arbejdsgiver, som havde haft ham ansat siden august.

16 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere