Chauffører i arbejde igen: 13 buslinjer var aflyst

Arrivas chauffører har nedlagt arbejdet for anden dag i træk, hvilket går ud over 13 busser

Omkring klokken 9 har Arrivas chauffører  genoptaget arbejdet efter deres faglige møde.

 
Tirsdag nedlagde Arrivas Buschauffører arbejdet i Roskilde, og det fortsatte de med i dag, onsdag.

Det betyder, at 13 linjer er aflyst, og at passagererne igen i dag må finde et alternativt transportmiddel til og fra arbejde og studie.

Det oplyser dinoffentligetransport.dk

Ligesom tirsdag er strejken gået ud over linjerne 123, 203, 204, 205, 206, 208, 209, 212, 216, 220, 246, 201A og  202A, som alle kører i Roskilde.

Det er endnu ikke klart, hvornår chaufførerne vil optage deres arbejde igen, men onsdag morgen holder de fagligt møde, hvor de prøver at finde en løsning.

Chaufførerne strejker på grund af en uoverensstemmelser om, hvor meget tid deres miljørepræsentant skal bruge på sit arbejde.

- I Roskilde har de forsøgt sig med, at miljørepræsentanten brugte tre dage om ugen på det, hvor de i resten af landet kun har en enkelt dag til det.

- Nu er repræsentanten bedt om at komme tilbage til standardaftalen, og det er chaufførerne utilfredse med, siger Pia Hammershøy Splittorf, kommunikationschef hos Arriva.

DOT (Din Offentlige Trafik) oplyser, at Movias andre busser kører efter planen.

Se også: Buschauffører nedlægger arbejdet: Flere busser aflyst

1 kommentar
Vis kommentarer