Chef fyret: Nu stikker aktien af

Investorerne klapper i hænderne, efter Alm. Brand har skilt sig af med af koncernchef Søren Boe Mortensen

Det går rigtig godt i Alm. Brand for tiden. Særligt siden de blev koncernchef Søren Boe Mortensen foruden og lagde kursen om. Foto: Ritzau Scanpix
Det går rigtig godt i Alm. Brand for tiden. Særligt siden de blev koncernchef Søren Boe Mortensen foruden og lagde kursen om. Foto: Ritzau Scanpix

Alm. Brand kan kigge med store smil på børsindekset for tiden. Virksomhedens kurs er i skrivende stund steget med ti procent, kort efter bestyrelsen besluttede, at de ikke længere skulle have Søren Boe Mortensen ved roret.

Boe Mortensen havde ellers været chef siden 2001 og var også med til at redde Alm. Brand gennem finanskrisen, der også kunne mærkes i koncernen. Særligt i Alm. Brands bankforretning slog krisen hårdt, og bankdelen blev ved med at være et hængeparti.

Virksomhedens aktiekurs endte med at dykke med 70 procent under finanskrisen.

Ny strategi
Bestyrelsen, der skilte sig af med Boe Mortensen, nedtoner selv beslutningen.

- Det er vigtigt for mig at pointere, at der ikke bør være noget specielt opsigtsvækkende forbundet med, at en bestyrelse på et tidspunkt ønsker et friskt syn på og en ny tilgang til virksomhedens udvikling, vækst og indtjening, siger bestyrelsesformand Jørgen Hesselbjerg Mikkelsen til JP Finans og forklarer, at det skal ses som en påkrævet fornyelse, men ikke en kritik af Boe Mortensen.

Søren Boe Mortensen forklarer selv, at han gerne havde fortsat et par år endnu, og at han syntes, at virksomheden var på vej i den rigtige retning.

17 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere