Chef i hæren stopper efter mobbe-anklager

Skolechef stopper hos Hærens Sergentskole efter anklager om mobning

Det oplyser chefen for Hærens Sergentskole, Peter Nielsen, på Facebook.

- Lederen har bedt om at blive flyttet til en stilling som projektofficer for den kommende Militære Akademi Uddannelse. Jeg mener, at det er klog beslutning, som er taget, skriver han.

Skolen fik i starten af oktober et strakspåbud af Arbejdstilsynet på grund af mobning af personale.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) krævede mandag handling i sagen.

Kræver handling
Forsvarsminister Trine Bramsen (S) krævede mandag handling i sagen. Peter Nielsen understreger, at han har ansvar for sagen.

- Mobning af enhver form for karakter må absolut ikke finde sted på skolen – hverken blandt staben eller blandt eleverne.

- Denne sag har berørt mig dybt, og i samarbejde med ledelsen vil jeg gøre alt, hvad jeg kan for at forbedre forholdene på skolen og sørge for, at lignende episoder ikke finder sted i fremtiden, skriver han på Facebook.

Sergentskolen vil nu lave en anti-mobbepolitik. Samtidig vil den gå i dialog med Forsvaret for at forebygge lignende sager i fremtiden.

- Mit hovedfokus nu er at ruste os til fremtiden. Vi skal lære af vores fejl – også fra ledelsens side - og vi skal blive bedre til at tale åbent om lignende udfordringer, skriver Peter Nielsen.

Se også: Mobning på sergentskole udløser strakspåbud

Let til tåre
Ifølge DR har ansatte på skolen fortalt Arbejdstilsynet, fordi de angiveligt har oplevet, at de har let til tårer, ondt i maven, og at nogle har forladt arbejdspladsen som følge af mobning.

Det fremgår også, at det er civilt ansatte, der føler sig mobbet af uniformeret personale.

Det uniformerede personale, som tilsynet har talt med, svarer, at der 'er en hård tone i skolesektionen, men at det er, fordi at det er en militærarbejdsplads, hvor man må forvente, at sådan noget kan finde sted'.

50 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere