Chefpolitiinspektør: Ansigtsgenkendelse vil være en stor fordel

Københavns Politi vil have lov til at benytte computerteknologi, der kan genkende dit ansigt, når du går på gaden

I Kina bliver alle landets borgere konstant kontrolleret ved hjælp af ansigtsgenkendelse. Nu vil Københavns Politi også have lov til at bruge teknologien. Foto: BOBBY YIP/Ritzau Scanpix
I Kina bliver alle landets borgere konstant kontrolleret ved hjælp af ansigtsgenkendelse. Nu vil Københavns Politi også have lov til at bruge teknologien. Foto: BOBBY YIP/Ritzau Scanpix

Det vil være 'en kæmpe fordel' for det københavnske politi, hvis de får mulighed for at benytte ansigtsgenkendelse til at overvåge borgerne.

Sådan lyder meldingen fra Københavns Politis chefpolitiinspektør, Jørgen Bergen Skov, i et interview med Berlingske.

Effektivt
- Hvordan det skal foregå, er i første omgang en politisk drøftelse, men ingen må være i tvivl om, at det efterforskningsmæssigt vil være en stor fordel, siger Jørgen Bergen Skov.

Han forklarer, at teknologien for eksempel vil være effektiv, når man efterforsker terrorhandlinger og skal kortlægge en gerningsmands færden.

- Hvis vi leder efter én, som har begået en terrorhandling, og den pågældende færdes rundt i byen, skal vi i dag indhente en masse videomateriale og manuelt lede efter den person. Hvis software kunne hjælpe os med, hvor vi skulle lede, ville det være en fordel for os, siger han.

Københavns Politi oplyser til Ekstra Bladet, at man i interviewet med Berlingske udelukkende har udtalt sig om, hvorvidt ansigtsgenkendelse ville være en fordel i efterforskningøjemed.

Chefpolitiinspektør Jørgen Bergen Skov vil have lov til at bruge ansigtsgenkendelse. Foto: Jens Dresling
Chefpolitiinspektør Jørgen Bergen Skov vil have lov til at bruge ansigtsgenkendelse. Foto: Jens Dresling

Teknologien forskelsbehandler
Journalist og radiovært på programmet 'Aflyttet' på Radio 24Syv, Anders Kjærulff, som er en stærk kritiker af overvågningsteknologi, har ikke meget tilovers for ønsket om at få lov til at bruge ansigtsgenkendelse.

Han mener, at politiets ønske blandt andet afspejler det faktum, at regeringen ikke har lavet hele regnestykket, da de fremlagde deres sikkerhedspakke. Den vil betyde, at der skal sættes yderligere 300 kameraer op i København.

- Balladen er, at kameraer i sig selv ikke gør det. Der skal sidde nogen og kigge på de her billeder. Hvis du opsætter 300 kameraer, skal der måske bruges 100 mand til at sidde og holde øje med dem.

- Så det er egentlig naturligt, at politiet nu siger, at hvis de skal have en chance for at få det her til at virke, er de nødt til at bruge software til at fikse problemet, siger han.

Psykologisk usundt
Anders Kjærulff peger desuden på, at man andre steder i verden, som vi normalt vælger at sammenligne os med, i øjeblikket går i den stik modsatte retning.

- I San Fransisco har man forbudt ansigtsgenkendelse, fordi man ved, at det er psykologisk usundt at vide, at man på den måde bliver overvåget hele tiden.

- Desuden ved vi, at teknologien forskelsbehandler. For det, som ansigtsgenkendelse har nemmest ved at fange, er dem, der stikker ud. Det vil sige, at for eksempel de fattige eller dem med en anden hudfarve kommer til at indgå i flere sager som mistænkte, siger han.

Ekstra Bladet har fremlagt kritikken for Københavns Politi, men de ønsker ikke at forholde sig til den.

Fremover vil flere private kameraer holde øje med os. Foto: Jens Dresling Dansk politik - 10. okt. 2019 - kl. 15:12 1,5 millioner kameraer i Danmark: Nu kan de filme dig meget mere

Se også: Sprængninger og bander: Her er regeringens 16 initiativer

Se også: Vil øge overvågning 'massivt'

Mette Frederiksen har stillet sig personligt i spidsen for lanceringen af overvågningsplanen. Foto: RitzauScanpix Dansk politik - 9. okt. 2019 - kl. 08:39 300 nye kameraer: Pisk til Mette

207 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere