Den danske rigmand René Sindlev, som er en af fædrene bag smykkegiganten Pandora, har store problemer for tiden.
Sindlev, som er kendt for at investere lystigt i amerikanske virksomheder, har sammen med en medstifter oprettet biotekselskab Enochian biosciences med hovedsæde i Los Angeles.
Men medstifteren er netop sigtet for mord, skriver Børsen.
Dødsstraf
Det er topforskeren hos det dansk-amerikanske børsnoterede selskab Enocian Biosciences, Serhat Gumtukcu, der er blevet anholdt i forbindelse med en bestilt likvidering i delstaten Vermont tilbage i 2018.
Samarbejdet mellem den danske René Sindlev og Serhat Gumtukcu skete tilbage i 2018, hvor Sindlev overtag det skrantende danske biotekfirma Dandrit og omdannede det til en ny virksomhed i USA.
Anholdelsen af Gumtukcu er sket sammen med en anden mand ved navn Berk Eratay.
Det oplyser det amerikanske justitsministerium.
Tiltalen mod Gumrukcu og Eratay indeholder alene beskyldninger, og de tiltalte formodes uskyldige indtil og medmindre andet bevises. Hvis de dømmes, står Gumrukcu og Eratay over for livsvarig fængsel eller dødsstraf, skriver det amerikanske justitsministerium.
Chokeret
Enocian Biosciences er siden fusionen tilbage i 2018 påbegyndt udviklingen af en række lægemidler, der skulle kunne kurere hiv, kræft og hepatitis.
Det har været med René Sindlev partner og forsker Serhat Gumtukcu i spidsen for det hele.
I en pressemeddelelse oplyser bestyrelsen i Enocian Biosciences, at de er chokeret over nyheden om deres Gumtukcu, men betvivler ikke de faglige kompetencer.
- Opfinderens og medstifterens personlige liv ændrer ikke ved de fundamentale fakta, skriver Enocian Biosciences.
Virksomhedens markedsværdi lød ved børsens lukketid torsdag på 235 millioner dollar, skriver Børsen.
Det svarer til 1,6 milliarder kroner.