Chok-fund på kirkegård i København: Menneske-knogler til gratis afhentning

En spand med menneskeknogler har i weekenden stået til gratis afhentning på Assistens kirkegård i København. - Det er meget uheldigt, fortæller centerchef i Teknik- og Miljøforvaltningen

Se knoglerne her. Video: Jonas Olufson

Et halvt menneskekranium og adskillige knogler har henover weekenden stået til gratis afhentning på Assistens kirkegård i København.

Københavns Politi undersøger lige nu sagen.

Det var Dorte-Maria Kræmmer Møller og hun-hunden Uffe, der gjorde det overraskende fund.

- Jeg har været meget på Assistens kirkegård, men jeg har aldrig, aldrig set noget lignende. Det er helt grotesk, at man kan finde på at stille et fremmed menneskes knogler til fri afhentning, fortæller hun, da Ekstra Bladet møder dem på kirkegården.

Dorte-Maria Kræmmer Møller og hunden Uffe gjorde det chokerende fund, da de var ude at gå tur på kirkegården. Foto: Jonas Olufson
Dorte-Maria Kræmmer Møller og hunden Uffe gjorde det chokerende fund, da de var ude at gå tur på kirkegården. Foto: Jonas Olufson
 

Knoglerne var efterladt i en slidt malerspand og stillet i en stor bunke muld til fri afbenyttelse. Et skilt med påskriften 'GRATIS KOMPOSTMULD' var placeret i komposten.

- Jeg har fundet mange mærkelige ting på kirkegårde, men det her er det vildeste. Det er jo helt vildt crazy. Det er jo sådan noget, man altid er lidt bange for at finde, siger Dorte-Maria Kræmmer Møller.

Knogler i forskellige størrelser lå oven i hinanden i spanden. Foto: Jonas Olufson
Knogler i forskellige størrelser lå oven i hinanden i spanden. Foto: Jonas Olufson

I et afsides hjørne af kirkegården findes et område med arbejdsredskaber og ting til afhentning - heriblandt knoglerne.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Teknik-og Miljøforvaltningen, der har ansvaret for driften af Assistens kirkegård, for at høre, om det er ny praksis at skille sig af med jordiske rester på den måde.

Det er det ikke, oplyser Bianka Saarnak, centerchef i Teknik- og Miljøforvaltningen.

- Selvfølgelig er det ikke normal praksis, at vi deler menneskeknogler ud. Det er meget uheldigt, at spanden er blevet efterladt der, fortæller hun.

Kan knoglerne stamme fra et dyr og ikke et menneske?

- Nej, det har jeg svært ved at tro.

Kompostmuld og knogler til fri afhentning på Assistents kirkegård. Foto: Jonas Olufson
Kompostmuld og knogler til fri afhentning på Assistents kirkegård. Foto: Jonas Olufson
 

Hvem kan have stillet spanden der?

- Det må være os selv, der har gravet dem op, men de skulle selvfølgelig have været i en rastegrav, fortæller Bianka Saarnak.

Hvordan kan det ske, at en ansat stiller menneskeknogler til fri afhentning ved en fejl?

- Der må være gået noget helt galt, og vi vil straks finde ud af, hvad der er sket. Man kan hente gratis krydderurter hos os, men ikke knogler, og det er slet ikke meningen, at der skal være åbent derind til, fortæller hun.

Øverst i bunken af knogler lå et halvt menneskekranium. Foto: Jonas Olufson.
Øverst i bunken af knogler lå et halvt menneskekranium. Foto: Jonas Olufson.
 

Københavns Politi oplyser til Ekstra Bladet, at de undersøger sagen.

- Vi har sendt en patrulje ud til stedet, fortæller vagtchef, Henrik Brix.

1 af 4 
2 af 4 
3 af 4 
4 af 4 Et skilt med 'GRATIS KOMPOSTMULD' står plantet ved siden af spanden med menneskeknogler. Foto: Jonas Olufson
149 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere