Chok på ’Ølhunden’: Her kravler slange ud af væggen

En slange i Thisted savner sin ejer efter værtshus-besøg

Gæsterne på - og ejeren af - Café Ølhunden i Thisted fik sig et chok, da denne gæst tittede frem fra væggen. (Privatfoto: Brian Pedersen)
Gæsterne på - og ejeren af - Café Ølhunden i Thisted fik sig et chok, da denne gæst tittede frem fra væggen. (Privatfoto: Brian Pedersen)

Ejeren af den lokale beværtning ’Café Ølhunden’ i Thisted fik sent torsdag aften en gæst, som ikke ligefrem var en del af stamklientellet.

For nylig blev en stor fladskærm fjernet fra caféen, og ud fra det tilbageværende hul i væggen, opdagede en af gæsterne pludselig noget mærkeligt.

- Det er sgu da en slange! lød udbruddet, som fik ejeren Brian Pedersen til at spærre øjnene op, og en gruppe unge piger lige ved åstedet til at gå i en temmelig forståelig panik.

112 - 28. jul. 2015 - kl. 12:26 TV: Kunde fandt slange i Føtex

- De råbte og skreg, og der opstod ret hurtigt en kaotisk tilstand herinde. Det var godt nok vildt. Jeg var også selv temmelig chokeret, siger Brian Pedersen til Ekstra Bladet. Ifølge ham var slangen omkring en meter lang.

Brian Pedersen, ejer af Café Ølhunden i Thisted, fik sig en ret usædvanlig vagt torsdag aften. (Privatfoto: Brian Pedersen)
Brian Pedersen, ejer af Café Ølhunden i Thisted, fik sig en ret usædvanlig vagt torsdag aften. (Privatfoto: Brian Pedersen)
 

- Jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre, men heldigvis fik en af mine kammerater fat på den.

Barejeren fik dog formastet sig til at ringe til politiet, og Ølhundens gæster fik så meget ro på, at de fandt overskud til at tage billeder af slangen på Snapchat. Hurtigt kom nye gæster til for at se den ubudne gæst, som inden længe blev afhentet af en repræsentant fra Dyrenes Vagtcentral.

Da chokket over slangens tilstedeværelse havde lagt sig på Ølhunden, begyndte gæsterne at 'snappe' om den. Inden længe kom nye gæster til for at se med. (Privatfoto: Brian Pedersen)
Da chokket over slangens tilstedeværelse havde lagt sig på Ølhunden, begyndte gæsterne at 'snappe' om den. Inden længe kom nye gæster til for at se med. (Privatfoto: Brian Pedersen)
 

Verden på vrangen - 19. aug. 2015 - kl. 10:53 Bvadr: Blev mødt af skræksyn, da hun åbnede elskabet

Midt- og Vestjyllands Politi bekræfter over for Ekstra Bladet, at de kort før midnat modtog en anmeldelse om, at der var blevet fundet en slange på Nørre Allé i Thisted.

Kender du slangen, eller ved du noget, bedes du kontakte Midt- og Vestjyllands Politi på telefon 96101448 eller 1-1-4.

17 kommentarer
Vis kommentarer