Chokerende overraskelse efter ferie: - Jeg er ked af det

Der ventede Jette en ubehagelig overraskelse, da hun kom hjem fra ferie

Vordingborg Kommune vil ikke påtage sig ansvaret, selvom det er dem, der har hævet fortorvet. Foto: Per Rasmussen
Vordingborg Kommune vil ikke påtage sig ansvaret, selvom det er dem, der har hævet fortorvet. Foto: Per Rasmussen

Jette og hendes mand er netop vendt hjem fra ferie i Marienlyst, men det var noget af et syn, der ventede parret, da de nåede hjem til deres indkørsel på Københavnsvej i Vordingborg.

Mens parret har været væk, har kommunen hævet fortovet, så det nu er 23,5 centimeter højere end før. Det betyder, at der er frit fald fra fortovet ned mod parret indkørsel.

Artiklen fortsætter under billedet...

Fortorvet er blevet så højt, at bilen ikke kan køre ind i indkørslen. Foto: Per Rasmussen
Fortorvet er blevet så højt, at bilen ikke kan køre ind i indkørslen. Foto: Per Rasmussen
 

Naboerne havde på forhånd advaret Jette om, at hun ikke ville kunne komme ind i sin indkørsel med sin bil og campingvogn, når hun kom hjem. Derfor ringede hun allerede i mandags for at få Vordingborg Kommune til at finde en løsning.

Men det skete ikke.

Nu sidder parrets bil fast, mens trækket på bilen står op i vejret, og campingvognen stadigvæk er hægtet på.

- Vi holder her, og kan ikke rigtig komme nogen steder. De har ikke løst det, efter vi ringede i mandags, og nu kan kommunen ikke gøre noget, fordi de er gået på weekend, siger Jette Elise Rasmussen til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet...

Bilen sidder nu fast. Foto: Per Rasmussen
Bilen sidder nu fast. Foto: Per Rasmussen
 

Allerede da parret tog afsted på ferie, var kommunen gået i gang med arbejdet på fortovet. Der var ikke asfalteret, men fortovet var allerede dengang blevet hævet, så kommunens ansatte måtte hjælpe parret med at komme ud af indkørslen. Dermed har Vordingborg Kommune længe været klar over, at de havde skabt et problem.

Kommunen har i mellemtiden forsøgt at mindske den store niveauforskel fra fortov til indkørsel ved at smide grus ud, men gruset sank sammen, da parret bakkede ind i indkørslen.

- Nu holder bilen på maven. Kommunen vil ikke hjælpe, de siger, det er vores ansvar. Vi er 70 år og ikke unge mennesker, og vi kan ikke bare løse det, siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet...

Preben er desperat for at få bilen fri. Foto: Per Rasmussen
Preben er desperat for at få bilen fri. Foto: Per Rasmussen
 

- Jeg er både nervøs og ked af det, for jeg ved ikke, hvad der sker. De (kommunen, red.) er ligeglade. De har også sendt et brev om, at vi selv skal klare det. Vi havde håbet, de var mere large, men de har givet rundsaven. Vi kan ikke få bilen fri.

Ved flere af de andre ejendomme på vejen, har Vordingborg Kommune forsøgt at sænke fortovet ned mod indkørslerne for at mindske højdeforskellen, men det er ikke lykkedes dem ved nummer 23, hvor Jette og hendes mand bor.

- Det skal vi selv gøre for egen regning, har vi fået besked på. Det kan jeg ikke forstå, at de har ret til. Jeg synes, de krænker os, siger Jette Rasmussen.