Chokerende rapport: Ansatte tisser i bleer på kyllingefabrikker

Amerikanerne, der er i kyllingeindustrien, arbejder under horrible forhold, viser ny rapport

Arbejdere føler sig tvunget til at bruge voksenbleer i den amerikanske kyllingeindustri. (Arkivfoto: Jacob Ehrbahn)
Arbejdere føler sig tvunget til at bruge voksenbleer i den amerikanske kyllingeindustri. (Arkivfoto: Jacob Ehrbahn)

Flere arbejdere er nødt til at bære voksenbleer i den amerikanske kyllingeindsutri.

Det viser en ny chokerende rapport, der har fået titlen 'No Relief: Denial of Bathroom Breaks in the Poultry Industry', fra ngo'en Oxfam America.

Rapporten bygger på hundredvis af samtaler med nuværende og tidligere arbejdere i industrien, hvor der lige nu arbejder omkring 250.000 personer for noget, der nærmer sig minimumsløn.

I de hundredvis af interviews kommer det frem, hvordan arbejderne arbejder under nærmest umenneskelige forhold. Mange har oplevet, hvordan de bliver nægtet tissepauser, hvilket har fået flere til at begynde at bruge ble.

Arbjedspresset og tempoet er kolossalt og flere går ned med svære lidelser som karpaltunnelsyndrom, hvilket kan føre til svære smerter og følelsesløshed.

Dehydrerer og falder om
En gennemsnitlig arbejder skærer i mere end 20.000 kyllinger hver dag, hvilket i kombination med manglende toiletbesøg kan føre til blære- og nyreinfektioner, konkluderer rapporten.

På grund af de manglende toiletbesøg forekommer det hyppigt, at arbejderne dehydrerer og falder om.

Rapporten beskriver også, hvordan mellemlederne er fanget i et farligt dilemma. På grund af det ekstreme arbejdspres fyger truslerne, hvis arbejderne spørger om en kort pause.

Her et eksempel for rapporten:

'Jose, der arbejdede på en fabrikken Pilgrim’s Pride  i Arizona, fortalte, hvordan hans leder ofte truede folk. "Gå på toilettet, og derfra kan du gå hen til HR-afdelingen". Han så mange kvinder, der brød grædende sammen, fordi de ikke måtte gå på toilettet, selv om de havde deres menstruation', står der i rapporten.

En klar overtrædelse
Pilgrim's Pride har efterfølgende kommenteret eksemplet i en udtalelse:

'Vi bekymrer os om vores folk og arbejder hårdt på at sikre et trygt og respektfuldt arbejdsklima.... Anklager, af den slags der er i Oxfam-rapporten, er, hvis de er korrekte, en klar overtrædelse af vores firmapolitik og vil få disciplinære konsekvenser', skriver de ifølge Forbes.

Kyllingeproducenternes organisation har også reageret særdeles hårdt på rapportens konklusioner:

- Vi er udfordret af disse anklager, men vi stiller også spørgsmålstegn ved, at gruppen (Oxfam, red) tegner et meget dystert billede af hele industrien, der bygger på anonyme anklager, lyder det ifølge Forbes.

134 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere