Chokerende: Sjælden kræft-form får øje til at poppe ud

Kræften er så aggressiv, at hun bløder ud af næse og mund

Foto: Exclusivepix/POLFOTO
Foto: Exclusivepix/POLFOTO

27-årige Hunsar Suwannachai fra Thailand har en så aggressiv form for kræft i ansigtet, at hendes øje kan poppe ud.

En voldsom tumor gør, at hendes højre side af ansigtet er hævet. Hun har mistet synet på sit ene øje, og der findes ingen kur til at helbrede hende.

Hun blev som 14-årig diagnosticeret med en sjælden form for kræft i ansigtet, efter hun havde fundet en knude nær sin mund. Knuden blev fjernet, og hun fik kemoterapi. Lægerne troede da også, at Hunsar Suwannachai ville blive rask, men en ny knude truede hendes helbred. Denne gange medførte knuden, at hun i dag bløder ud fra sin næse og mund.

Det skriver Mirror.

Lægerne frygter nu, at kræften med hastig fart spreder sig til hjernen. De vurderer derfor, at Hunsar Suwannachai har kort tid tilbage at leve i.

- Jeg har det ikke godt, det gør meget ondt. Før så jeg lægen en gang om måneden, men nu siger de, at der ikke er noget at gøre, fortæller Hunsar Suwannachai ifølge Mirror.

Hun er derfor desperat efter at finde en måde, så hun kan blive rask, nu hvor kemoterapien ikke har hjulpet. Hendes sidste håb er, at alternativ behandling kan hjælpe hende.

- Jeg vil bare gerne have et almindeligt liv igen. Jeg er magtesløs lige nu, så jeg bliver nødt til at se, hvad der sker. Folk har anbefalet mig urter og alternativ medicin, så det vil jeg gerne prøve, siger hun ifølge Mirror.

Lægerne kan ikke hjælpe Hunsar Suwannachai, og hun er nu terminal kræft-patient. Foto: Exclusivepix.
Lægerne kan ikke hjælpe Hunsar Suwannachai, og hun er nu terminal kræft-patient. Foto: Exclusivepix.
 

15 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere