Chokolade-firmaet Mars: Nu med vegansk chokolade

Mars er hermed det første firma i verden til at lancere et plantebaseret alternativ til mælkechokolade

Tre nye veganske plader Galaxy-chokolade. Karamel Hasselnød, Karamel og Havsalt samt Appelsin. (Foto: PR Foto)
Tre nye veganske plader Galaxy-chokolade. Karamel Hasselnød, Karamel og Havsalt samt Appelsin. (Foto: PR Foto)

Firmaet Mars er på trapperne til at lancere en helt ny chokoladevare med vegansk chokolade i Storbritannien. Mars bliver hermed det første firma i verden, der vil tilbyde et plantebaseret alternativ til mælkechokolade.

Den amerikanske skaber af M&M og Snickers bekræftede i dag, at de vil tilbyde et nyt vegansk mærke i deres populære chokoladeserie Galaxy bar.

Det skriver flere medier, heriblandt CNN

Tre gange så dyrt
Den nye veganske Galaxy-chokolade vil komme i tre forskellige smagsvarianter: Karamel Hasselnød, Karamel og Havsalt, samt Appelsin. En enkelt plade vegansk Galaxy vil blive solgt for 26 kroner for en 100 grams plade chokolade. Det er tre gange prisen for en normal plade Galaxy-chokolade.

Den veganske chokolade kan købes i supermarkeder i Storbritannien i næste uge.

Kerry Cavanaugh, der er direktør i firmaet Mars, fortæller til CNN, at det nærmest er uundgåeligt at negligere det veganske marked i Storbritannien, der hele tiden udvikler sig meget hurtigt.

I 2018 overhalede Storbritannien Tyskland og blev ifølge firmaet Mintel den nation i verden med det højeste antal veganske produkter.

Mintel oplyser, at en ud af seks madprodukter, der sidste år blev lanceret i Storbritannien, var vegansk eller uden nogen former for kød.

60 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere