Chokolade kaldt tilbage

En fejl på en støbemaskine gør, at der er risiko for plastik i et parti chokolade med toffee og seasalt

Chokoladen er solgt i Irma-forretninger. Foto: Jonas Olufson
Chokoladen er solgt i Irma-forretninger. Foto: Jonas Olufson

Et specifikt parti chokolade fra Island er blevet kaldt tilbage.

Det sker, fordi der kan være blåt plastik i de søde sager. Og det skal man bestemt ikke spise.

Det er Coop Danmark A/S, der trækker produktet tilbage, skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Chokoladen er blevet solgt i Irma-forretninger, og der er præcist tale om produktet Chokolade 33% med toffee og islandsk seasalt på 100 g, der er bedst før 8. juni 2021.

Den blå plastik er kan være havnet i chokoladen ved en fejl under produktionen, for der var fejl i en støbemaskine på den islandske produktionsvirksomhed .

Har man købt sig en plade af chokoladen fra det parti, det drejer sig om, kan man levere produktet tilbage i den Irma-forretning, man har købt den.

Ellers må det understreges, at chokoladen ikke bør spises, og alternativt må man smide den ud.

39 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere