Choktal i USA: 100.000 døde af stoffer på ét år

I USA kæmper landet en brag kamp mod stoffer. Den er tilsyneladende tabt, hvis man tager udgangspunkt i de seneste tal

Der er beslaglagt nok fentanyl i USA til at give hver amerikaner en overdosis. Foto: Florida Highway patrol
Der er beslaglagt nok fentanyl i USA til at give hver amerikaner en overdosis. Foto: Florida Highway patrol
Følg Samfund

Stoffer er farlige, meget farlige.

Det understreger de seneste tal fra Centers for Disease Control and Prevention, hvor 100.000 mennesker det seneste år har mistet livet i narko-relaterede dødsfald.

Det er det højeste tal nogensinde på et år, skriver CNN.

Det er en stigning på 28,5 procent fra året før og næsten en fordobling i forhold til de fem seneste år.

Opiater er fortsat den helt store synder, hvor stoffet fentanyl er skyld i 64 procent af alle dødsrelaterede overdoser. Af andre nævneværdige stoffer er der også en stor stigning i dødsfald forbundet med metamfetamin.

Kokain og receptpligtig medicin koster også liv, men her er stigningen af dødsfald ikke nær så iøjnefaldende.

Grim kombination
Covid-19 pandemien og en stigning i brugen af fentanyl bliver af eksperter udlagt som skylden i den store stigning af dødsfald.

 - Det, vi ser, er fremkomsten af ​​farligere stoffer til meget lavere priser. I en krise af denne størrelsesorden kan de, der allerede tager stoffer, tage større mængder, og dem i afvænning kan få tilbagefald.

- Det er et fænomen, vi har set og måske kunne have forudset, siger Dr. Nora Volkow, direktør i National Institute on Drug Abuse, til CNN.

Stigningen af ​​fentanyl-brugere, der er et stærkere og hurtigere virkende lægemiddel end naturlige opiater, har gjort virkningerne endnu mere dødelige, tilføjede hun.

USA fejler
Selvom pandemien får en del af skylden for de høje dødstal, vil USA efter pandemien fortsat kæmpe med narko-relaterede dødsfald.

For at dødsfaldene skal falde, skal der drastiske ændringer til, mener Dr. Andrew Kolodny, medicinsk direktør ved Brandeis University.

- Hvis covid forsvandt i morgen, ville vi fortsat have massive problemer. Det, der vil have en indvirkning, er en dramatisk forbedring af adgangen til behandling.

- De her dødstilfælde kan forebygges og behandles. USA fortsætter med at fejle på begge fronter, både hvad angår forebyggelse af opioidafhængighed og behandling af afhængighed, sagde han.

Han understreger samtidig, at der er behov for præsident Joe Biden lever op til sine valgløfter og tackler krisen.

Enorme mængder beslaglagt
Den amerikanske regering har i år beslaglagt nok til fentanyl til at give en hver amerikaner en dødelig dosis, fortalte Anne Milgram, der direktør i Drug Enforcement Administration Administrator, på et pressemøde onsdag i Det Hvide Hus.

Hun fortalte samtidig, at kampen mod stoffer er en national krise, der 'ikke kender nogen geografiske grænser, og det kun bliver ved med at blive værre'.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Det er fuldstændig hat og briller