Christians utrolige drøm: Jeg vil dø på Mars

Christian Ohlendorff Knudsen er tæt på at få en meget, meget speciel drøm opfyldt. Se indslaget her:

Hør, hvorfor Christian er parat til at opgive sit liv på jorden og hør om den utrolige mission her (Foto: Niels Østergaard / Redigering: Maria Haargaard)

I den lille lejlighed i Hellerup hænger der potter med kunstig Mars-jord, og bogreolerne er fyldt op med bøger, der primært omhandler én ting - Christians drømmedestination nummer ét.

Onsdag i denne uge kunne vi mennesker vinke farvel til den danske astronaut Andreas Mogensen, da han i en rumraket blev skudt mod stjernerne og op til den internationale rumstation ISS.

Se også: Rum-legende: Sådan koloniserer vi Mars

Mange herhjemme så det som et stort øjeblik, da den første dansker blev sendt ud i det store univers, og flere følger Andreas Mogenens rejse, lige indtil han vender forhåbentligt sikkert hjem mellem den 11. og 12. september.

Men faktisk har vi også en herhjemme, som muligvis skal sendes ud i rummet, endnu længere væk og aldrig komme tilbage. Han hedder Christian Ohlendorff Knudsen og er 35 år gammel.

Mød ham i klippet ovenfor.

Envejsbillet
For over to år siden meldte Christian sig til Mars One projektet. Et projekt, der har til formål at sende fire mennesker ud i rummet i 2026. De fire mennesker bliver sendt ud på en 253 dages rejse til den røde planet. Her skal de bo - og de kan ikke komme hjem igen. De skal simpelthen skabe en helt ny tilværelse oppe på den fremmede planet.

Da projektet for tre år siden blev offentliggjort, var interessen enorm. Flere end 200.000 meldte sig til den risikable mission. Det tal blev siden skåret ned til 660, og i februar måned i år blev 100 mennesker på baggrund af en samtale valgt ud til endeligt at komme i betragtning til turen.

Se også: Spooky billede: Derfor ser du en kvinde på Mars

Christian er blandt de sidste 100, og han er den eneste dansker, der er tilbage i kapløbet om de fire envejsbilletter til Mars.

Planter i Mars-jord
Næste udvælgelse til turen sker til september 2016, hvor de 100 mennesker skal inddeles i grupper for at teste, hvorvidt deres samarbejde vil kunne række til at tilbringe resten af livet sammen uden mulighed for at flygte derfra.

Christian er i gang med forberedelserne. Han er gået i gang med at dyrke planter i Mars-jord, og han er så småt ved at vende sig til, hvordan det ville være at sige farvel til livet på jorden.

Se hans projekter og hør om hans store overvejelser i klippet ovenfor.

Christian har tænkt over, hvilke ting, der især ville betyder noget for ham at få med, hvis han skal ud på den store mission. Hans svar var ganske overraskende. Se, hvad han blandt andet ville tage med her.

Christian Ohlendorff Knudsens blå bog
  • Alder: 35 år
  • Bopæl: Hellerup
  • Beskæftigelse: Systemingeniør
  • Opvokset i: Køge og Roskilde
  • Drøm: Et liv på Mars
Om Mars One

Mars One er en nonprofit organisation, der er grundlangt af den hollandske entreprenør og iværksætter Bas Lansdorp.

Formålet med Mars One er at skabe en permanent bosætning på Mars. Fire udvalgte skal sendes afsted i 2026, og herefter er det planen, at flere mennesker skal sendes derop med års mellemrum, indtil folkene deroppe forhåbentlig kan forplante sig.

Finansieringen af projektet skal blandt andet ske ved at lave et tv-show ud af udvælgelsen af astronauter. I fald missionen kan føres ud i livet, skal man kunne følge Mars-boerne i tv her på Jorden.

Mars One fik i sin tid 202.586 ansøgninger. 489 af dem var danskere.

Mars One er langt fra de eneste med formål at plante menneskefødder i Mars-jord. Og amerikanske NASA og europæiske ESA har længe tænkt i planer om en rejse til Mars.