Chuck Norris blander sig i israelsk valgkamp

En aldrende, amerikansk actionhelt kommer nu med en opfordring ved det israelske valg: Stem på Netanyahu

Tør man stemme på andre kandidater, hvis selveste Chuck Norris med vanlig fast og rolig stemme siger:

- Vær venlig at stemme på premierminister Netanyahu.

Det er måske håbet hos Benjamin Netanyahu, som et døgn før valget i Israel må kæmpe om genvalg til posten som premierminister.

- Jeg så premierminister Netanyahus tale i kongressen (Den amerikanske kongres, red.), og jeg så en mand, som elsker sit land med hele sit hjerte og sjæl. Jeg så også en stærk leder, hvilket er afgørende for det israelske folks sikkerhed, siger Chuck Norris i en video på Politico med titlen 'Vær venlig at stemme på premierminister Netanyahu'.

Se også: Netanyahu frygter lurende valgnederlag efter ny måling

Her er Benjamin Netanyahu, da han talte for den amerikanske kongres 3. marts i år. Chuck Norris så talen, og blev inspireret. Foto: AP: Susan Walsh.
Her er Benjamin Netanyahu, da han talte for den amerikanske kongres 3. marts i år. Chuck Norris så talen, og blev inspireret. Foto: AP: Susan Walsh.
 

Den dybt kristne og konservative skuespiller fortæller videre om sit kendskab til Israel i videoen. Han har angiveligt været med i tre film, som blev optaget i landet. Filmen 'Delta Force' er hans egen favorit.

- I har et fantastisk land, og vi vil gerne have, at det fortsætter sådan, siger Chuck Norris.

 

Se også: Israel åbner grænserne for frugt og grønt fra Gaza

Der er mindre end 24 timer til israelerne går til valg, og meningsmålingerne viser et tæt løb. Modstanden er den 54-årige leder af Arbejderpartiet, Isaac Herzog.

Chuck Norris selv er lige fyldt 75 år, og han støttede også Netanyahu ved valget i 2013.

Se også: Netanyahu hyldet efter 'Game of Thrones' tale

- Det er vigtigt, at man beholder en leder, som har mod og vision til at gå imod onde kræfter, som ikke kun truer Israel, men også USA, siger Norris.

Støtten fra Chuck Norris er blot det seneste knopskud på en omfattende valgkamp fra Netanyahu. Ifølge avisen Haaretz har Netanyahu givet flere interview i løbet af den seneste uge i forhold til sine seks år som premierminister.

1 af 3 
2 af 3 Her er Benjamin Netanyahu, da han talte for den amerikanske kongres 3. marts i år. Chuck Norris så talen, og blev inspireret. Foto: AP: Susan Walsh.
3 af 3 
71 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere