Cirkus Arena krævede annoncer og reklamer betalt af kommune

Mails viser, at cirkus var forberedt på plakatballade i Varde

Under dronningens besøg i Varde tidligere på måneden, mødte Ekstra Bladet op med flot og farvestrålende specialdesignet plakat. Politiet advarede den udsendte reporter om, at han skulle tage den med ro. Se med her. (Video: Anita Graversen)

'Kommunen kan selvfølgelig også købe helsides annoncer i Lokalavisen og Ugeavisen i Varde samt Jydske Vestkysten og radiospots i Radio Charlie'.

Sådan skrev Cirkus Arenas turnechef Klaus Jochumsen i en mail til Varde Kommune, der havde bedt cirkusset om at fjerne plakater under dronningens besøg i byen.

Det nægtede Cirkus Arena, og det endte med, at Varde Kommune selv tog plakaterne ned. Til stor fortrydelse for de lokale borgere, der dog tog hævn ved at købe flere billetter til forestillingen søndag.

Varde Kommune pillede Cirkus Arenas plakater ned. Men det fik kun billet-salget til at stige. Foto: Anita Graversen Samfund - 8. jun. 2016 - kl. 19:11 Drabelig duel om plakater: Cirkus Arena vandt slaget om Varde

Kommunen har hele tiden hårdnakket hævdet, at Cirkus Arena hele tiden har været vidende om, at plakaterne ville skabe ballade, og at det var en del af kontrakten, at plakaterne skulle tages ned nogle dage på grund af majestætens besøg.

Ikke fint nok til dronningen?
Det bekræfter mailkorrespondancen mellem cirkusset og kommunen, som det undersøgende journalistiske medie Journalista.dk har fået aktindsigt i.

Akterne viser, at Cirkus Arena siden slutningen af marts burde have været klar over, at tilladelsen var betinget af, at udvalgte områder i byen skulle være plakatfri under dronningens besøg.

Samfund - 9. jun. 2016 - kl. 14:15 Arena i nyt plakat-cirkus: Skal de nu rives ned igen?

Alligevel skriver cirkuschefen i mailkorrespondancen, at det kommer som en stor overraskelse, og:

'Det siger selvfølgelig sig selv, at det kan vi under ingen omstændigheder leve med'.

Se også: Kongehuset om plakat-nedrivning: Vi har intet med sagen at gøre

Forslaget om, at kommunen kunne finansiere reklamer for cirkusforestillingerne i byen, kommer længere nede i samme mail.

Herefter spørger Klaus Jochumsen, om det er fordi 'man i Varde kommune tror at Cirkus Arena ikke er fint nok til Dronningen', hvorefter turnechefen nævner flere eksempler på, hvor godt et forhold der er mellem kongefamilien.

Ekstra Bladet i Varde. (Foto: Anita Graversen) Samfund - 3. jun. 2016 - kl. 10:18 Dronningens heste klarede Ekstra Bladets cirkus-nummer

Ville sætte tingene på spidsen
Blandt andet understreger han, at Arenas direktør Benny Berdino som den eneste cirkusdirektør i Danmark af Dronningen har modtaget ridderkorset.

Ekstra Bladet er dog blevet gjort opmærksom på, at også cirkusdirektøren for Zirkus Nemo, Søren Østergaard, er blevet hædret med ridderkorset af Dannebrogordenen. Det skete i april 2014.

Se også: Zirkus Nemo: Ridder af bagvejen

Udover de ikke helt rigtige oplysninger om ridderkorset anfører Klaus Jochumsen, at 'prins Henrik var i Cirkus Arena med sine venner i Århus sidste år, og har i år planlagt at skulle i Arena med alle sine børnebørn'.

- Jeg prøvede at lægge lidt pres på Varde, for på daværende tidspunkt, ville de have alle vores plakaterne ned. Vores største betænkelighed at der ikke dukkede nogen op i cirkus, siger Cirkus Arenas turnechef Klaus Jochumsen til Ekstra Bladet.

- Plakaterne er vores væsentligste form for markedsføring og billigste måde at reklamere for, at vi kommer til en by, på. Og når de skal ned, skal vi have noget andet. Og der prøvede jeg bare at sætte tingene lidt på spidsen - velvidende, at kommunen ikke ville betale for annoncer osv.

Turnechefen fastholder, at det var urimeligt, at Cirkus Arena skulle bruge ekstra penge på eksempelvis annoncer og radiospots, fordi Varde Kommune ville have plakatfri by, når dronningen kom.

Kommunen ændrede mening
Han tilføjer, at pressens engagement i sagen var skyld i, at kommunen trods alt droppede kravet om, at hele byen skulle renses for glade cirkusklovne:

- Og den omtale, historien fik, endte med at have langt større betydning, end de plakater kommunen pillede ned. For det blev kun på den rute, kareten skulle køre.

Se også: Cirkus Arena nægter at fjerne plakater: Det er jo fuldstændig vanvittigt

Midt i plakatballaden sagde Klaus Jochumsen til Ekstra Bladet, at man ikke sidder og nærstuderer alle kommunale tilladelser, og at man aldrig i cirkussets 61 år lange liv har oplevet noget lignende:

- Varde Kommune havde vist format ved at lade de plakater være, lød det dengang.

Se også: Dronningens besøg tvinger cirkusplakater ned i Varde

Plan- og teknikchef i Varde Preben Friis-Hauge sagde i den forbindelse:

- Jeg er da glad for han, indrømmer han, han ikke har læst kontrakten. Mig bekendt har vi ikke haft dronningen på sommertogt i Varde, hvor vi samtidig har haft cirkus i byen, så jeg kan ikke nikke genkendende til, at cirkusdirektøren mener, det ikke tidligere har været noget problem.

Dronningens rute var i øvrigt ikke helt renset for cirkusklovne.

Ekstra Bladet mente, at det den normalt så cirkusglade majestæt fortjente lidt kolorit under sin karettur med Vardes borgmester, så vi fik trykt nogle nye cirkusplakater, som gardehusarhestene til alt held klarede at passere uden at gå i panik.

Ekstra Bladets flotte og farvestrålende specialdesignede plakat.

Se Dronningen OG hestene passere Ekstra Bladets skilt her (Foto: Anita Graversen)

Se også: Konge af Varde... for en eftermiddag

14 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere