Cirkusartist blev kvæstet: Nu laver Arena støtteforestilling

Den ukrainske akrobat Tetiana Koreniavas pådrog sig en række alvorlige skader, da hun 1. august faldt ótte meter ned på manegegulvet under et akrobatisk luftnummer. Nu laver Cirkus Arena en støtteforestilling for den skadede cirkusartist

Den kvindelige trapezkunster ligger i manegen omgivet af andre cirkusartister. Kvinden i sort tøj står med den knækkede wire. Foto: Privatfoto
Den kvindelige trapezkunster ligger i manegen omgivet af andre cirkusartister. Kvinden i sort tøj står med den knækkede wire. Foto: Privatfoto

Under en Cirkus Arena-forestilling i Hornbæk 1. august faldt cirkusartisten Tetiana Koreniavas otte meter ned på manegegulvet, da hendes sikkerhedsline knækkede midt over.

Nu har Cirkus Arena arrangeret en cirkusforestilling, hvor samtlige billetindtægter går ubeskåret til den ukrainske akrobat.

'På fredag den 14. september kl. 17 i Charlottenlund slår vi teltdugen til side for en cirkusforestilling, hvor samtlige billetindtægter går ubeskåret til artisten Tetiana Koreneva fra Bingo Circus Theatre. For en måned siden kom Tetiana på ulykkelig vis til skade under sit luftnummer i årets forestilling, da hendes wire knækkede,' skriver Circus Arena blandt på Facebook.

Den ukrainske akrobat landede med hovedet først, hvilket førte til, at hun brækkede næsten alle knoglerne i sin nakke, knuste sin venstre hofteskål, punkterede en arterie i venstre side af halsen og hun fik nerveskader i venstre side af kroppen, skriver en række medier, herunder Helsingør Folkeblad.

Forestillingen blev øjeblikkeligt standset, og gæsterne bedt om at forlade teltet, imens den 24-årige artist blev fløjet til Rigshospitalet med en lægehelikopter. Privatfoto.
Forestillingen blev øjeblikkeligt standset, og gæsterne bedt om at forlade teltet, imens den 24-årige artist blev fløjet til Rigshospitalet med en lægehelikopter. Privatfoto.
 

Akrobat var ikke ansat
Efter ulykken kom det frem, at Cirkus Arena havde stoppet med at udbetale løn til kvinden, der desuden ikke er forsikret.

Cirkus Arenas turnéchef, Klaus Jochumsen, har tidligere forklaret til Ekstra Bladet, at den ukrainske akrobat ikke var ansat hos Cirkus Arena, og at det var hendes eget ansvar at tegne en forsikring.

- Vores artister er ikke ansatte, de er engagerede. De er selvstændige kunstnere, der selv skal forsikre sig. Der er ingen selskaber i Danmark, der vil forsikre en kanonkonge eller luftartist, forklarede han.

Klaus Jochumsen understregede desuden, at Circus Arena ikke havde noget at gøre med den knækkede sikkerhedsline, fordi 'det altid artistens eget ansvar at vedligeholde rekvisiten.'

- Vi kunne aldrig drømme om at hænge deres ting op i luften. Uanset hvad, så hjælper det selvfølgelig ikke pigen at sige det her, men det er bare sådan, at det er, lød det fra Klaus Jochumsen.

'Vi er så taknemmelige'
Det er tvivlsomt, om den ukrainske akrobat nogensinde kommer til at kunne optræde igen, og derfor har kvindens tyske kæreste, Sebastian Hoffmann, oprettet en indsamling, hvor folk kan støtte hende økonomisk.

Målet for indsamlingen er fastsat til 70.000 euro, hvilket svarer til cirka en halv million kroner.

Pengene skal gå til at dække udgifterne for hendes behandling og rehabilitering.

Der er allerede samlet over 150.00 kroner ind, og det vækker stor glæde hos Tetianas tyske kæreste, Sebastian Hoffmann.

- 80 procent af dem, der har doneret penge, har skandinaviske navne. Nogle skriver, at de har set showet og set hende falde, andre har læst om hende. Vi er så taknemmelige, siger han til TV2 Lorry.

En læge helikopter ankommer til Cirkus Arena i Hornbæk. Foto: Privatfoto 112 - 1. aug. 2018 - kl. 18:32 Alvorlig ulykke i cirkus: Helikopter på vej

Cirkus Arena har slået scirkusteltet op i Hornbæk. Her det alvorligt galt for en ung ukrainsk kvinde, der faldt flere meter ned. Foto: Jacob Ehrbahn Samfund - 1. aug. 2018 - kl. 23:08 Cirkus-chef: Det er ikke vores ansvar

Se også: Cirkus Arena håber på kompensation for elefanter

11 kommentarer
Vis kommentarer