Kan man fylde en lastbil med mælk, køre den hele vejen til Netto og stadig sælge produktet som CO2-neutralt?
Arla kan, for de har købt aflad via forskellige skovprojekter, kaldet for ’klimakreditter’, hvilket man kan læse om på bagsiden af den omdiskuterede mælkekarton.
Kort sagt kompenserer mejerigiganten for sin forurening herhjemme ved at plante træer på den anden side af kloden.
Forbrugere og grønne organisationer har dog siden lanceringen sidste år stået i kø for at klage over, hvad de opfatter som vildledende markedsføring. Særligt den klimabekymrede Margarine Foreningen har været lokomotiv for kritikken af den CO2-neutrale mælk, herunder med en klage til Forbrugerombudsmanden. Den er nu blevet afvist i Fødevarestyrelsen, hvor man opfatter Arlas anprisning for ’klar og forståelig’.
En ladeport af klimaløfter
Det irriterer Margarine Foreningens sekretariatschef Frederik Madsen.
'Afgørelsen er skuffende, fordi den åbner en ladeport for at markedsføre klimaløfter, som forbrugerne ikke har skyggen af en chance for at gennemskue,' skriver han i en pressemeddelelse.
Her undrer han sig også over at ’fødevaremyndighederne har accepteret en 46 sider lang rapport fra Arla - på kompliceret engelsk - som en del af dokumentationen for Arlas klimakreditter’.
- Afgørelsen har i mine øjne intet med jura at gøre. Det er tydeligt, at Arla har siddet og grædt over for fødevarestyrelsen. Vi fastholder, at de greenwasher, og vi vil derfor finde nogen, der kan anke afgørelsen for os, siger Frederik Madsen på telefon.
Han under sig også over ’det ejendommelige i, at en så betydningsfuld sag er blevet afgjort af en dyrlæge’.
Mælk er en klimasynder
Forbrugerrådet Tænk er en af de organiationer med særlig indsigelsesret over for Fødevarestyrelsens afgørelser. Formanden, Anja Philip, har før kritiseret Arla for at oversælge sine klimavenlige budskaber.
Til Ekstra Bladet sagde hun allerede i juni måned, at det lugtede af greenwashing, når producenten erklærer sin mælk for bæredygtig.
- Når vi snakker om mælk, er det simpelthen ikke i orden, fordi mælk som udgangspunkt ikke kan være bæredygtigt, da det er en af de mest klimabelastende fødevarer at fremstille.
Siden har Fødevarestyrelsen så til Forbrugerrådets store ærgrelse blåstemplet Arlas kampagne, hvorfor rådet nu overvejer at effektuere sin særlige ret til at anke.
- Men vi har ikke taget stilling endnu. Der er ikke mange beslutningstagere på pinden i denne ferietid, lyder det fra Vagn Jelsøe, chefkonsulent i Forbrugerrådet Tænk.
Forkert, men ikke ulovligt
På Fødevarestyrelsens fagkontor for kemi og fødevarekvalitet vil souschef Pernille Lundquist Madsen gerne forsøge at forklare, hvorfor eksperterne ser så forskelligt på den CO2-neutrale mælk.
- Vi får mange klager på grønne anprisninger og ser frem til, at vi på EU-plan får en fælles ramme for bæredygtighedsmærkning.
- Hånden på hjertet. Finder du Arlas markedsføring let forståelig, som det fremgår af jeres afgørelse?
- Det er en skønssag. Men man skal også huske på, at man kan synes noget er forkert, men det betyder ikke nødvendigvis, at det er ulovligt.
- Synes du, at begrebet klimakreditter er let at forstå?
- Det kan jeg ikke bare svare ja eller nej til. Jeg kan blot konstatere, at Arla har brugt klimakreditter som en del af deres markedsføring. Hvorvidt det er en god idé, synes jeg er en spændende diskussion, som vi må løfte op på EU-plan.
Dyrlæge i markedsføring?
- I Margarine Foreningen undrer man sig over, at det er en veterinær, der har skrevet under på afgørelsen. Altså at en dyrlæge agerer ekspert i markedsføringsjura. Sender I også jurister ud for at se på syge køer?
- Afgørelsen er fra Fødevarestyrelsen og ikke fra en enkelt medarbejder. Vores medarbejdere modtager hinandens faglige input på kryds og tværs af uddannelser.
Der kan således sagtens have været en jurist inde over en afgørelse, selvom den er underskrevet af en dyrlæge - eller omvendt. Jeg mener også vi, har haft en tidligere mekaniker som tilsynsførende, det gjorde han godt.
- Er det usædvanligt at I er uenige med Forbrugerrådet?
- Både ja og nej. Vi lytter selvfølgelig til Forbrugerrådet, men der har før været sager, hvor vi så forskelligt på tingene. Det er også derfor, vi ser frem til at EU-kommissionen sikrer en fælles tilgang til de her sager.