Coca-Cola bryder med 126 år gammel tradition

For første gang nogensinde har The Coca-Cola Company besluttet sig for at lave en drik med alkohol i. Dermed bryder giganten med en 126 år gammel tradition

Coca Cola med alkohol. Det er ikke helt umuligt, at det kommer til at ske i fremtiden (Foto: Thomas Borberg)
Coca Cola med alkohol. Det er ikke helt umuligt, at det kommer til at ske i fremtiden (Foto: Thomas Borberg)

I 126 år har det været sådan. Den amerikanske gigante Coca-Cola har holdt sig fra alkohol.

Men nu er det slut.

Det skriver Financial Times.

Verdens største sodavandsfirma har ifølge avisen valgt at forfølge det ekstremt hurtigt voksende marked for de såkaldte 'Chu-Hi-alcopops' i Japan.

Chu-Hi består af en blanding mellem den traditionelle japanske drik shochu og sodavand med smag af alt fra lime til grapefrugt til kiwi. Produktet indeholder normalt mellem tre og otte procent alkohol, og det bliver beskrevet som et produkt, der konkurrerer direkte med øl.

I et interview på Coca-Colas hjemmeside i Japan fortæller præsident for Coca-Cola, Jorge Garduño, i det asiatiske land om planerne.

- Vi har ikke eksperimenteret med produkter med et lav indhold af alkohol før, men det her er et eksempel på, hvordan vi bliver ved med at udforske områder, der ikke befinder os i vores kerneområde, siger Jorge Garduño.

Han tilføjer dog samtidig, at der i første omgang er tale om et lokalt eksperiment, der udelukkende vil blive solgt i Japan.

Salget af Chu-Hi har siden 2013 vokset hvert år med mellem fem og 25 procent.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: AP
Foto: AP
 

Aldrig sig aldrig
Det der dog ikke første gang, at Coca-Cola flirter med alkoholiske drikke. I 1970'erne eksperimenterede Coca-Cola med at producere vin, men selv om de købte en række vinmarker, så blev det aldrig til noget.

Administrerende direktør for Coca-Cola, James Quincey, har dog også tidligere åbnet op for tanken om Coca-Cola med alkohol i.

I november 2017 fortalte han til CNBC, at man aldrig skal sige aldrig.

- Filosofisk set, så siger jeg aldrig aldrig om de fleste ting, men som jeg ser det lige nu, så har vi allerede så meget styrke, at det ikke giver mening lige nu, sagde han.

Coca-Cola blev opfundet i 1886, da Dr. John Stifh Pemberton ville finde en kur for hovedpinde. I stedet endte han med at opfinde Coca-Cola.

90 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere