Cook-konkurs: Passagerer mister millioner

Flyhjælp.dk repræsenterer på nuværende tidspunkt 1188 kunder i aktive sager mod Thomas Cook om kompensation for forsinkede og aflyste fly. Kravet vurderes af virksomheden til at være 3,9 millioner kroner værd

Thomas Cook Group har indleveret konkursbegæring natten til mandag. Arkivfoto: Ritzau Scanpix.
Thomas Cook Group har indleveret konkursbegæring natten til mandag. Arkivfoto: Ritzau Scanpix.

Når du rejser fra eller til Danmark, vil du under normale omstændigheder have krav på kompensation, hvis dit fly er forsinket mere end tre timer eller aflyst.

Men har du rejst med et flyselskab, der sidenhen er gået konkurs, vil dine chancer for kompensation være meget små.

Flyhjælp.dk er en dansk virksomhed, som hjælper rejsende med at hente økonomisk kompensation ud af flyselskaberne ved forsinkelser, aflysninger og overbookninger. I skrivende stund repræsenterer de 1188 kunder i aktive sager mod Thomas Cook Airlines Scandinavia med et samlet erstatningskrav på 3,9 millioner danske kroner, oplyser direktør hos Flyhjælp.dk, Gustav Frederik Thybo.

Lena Klestrup med børn. Privatfoto
Lena Klestrup med børn. Privatfoto

Lena Klestrup var i sommer med sin familie på Cypern. De fløj med Thomas Cook hjem til Københavns Lufthavn. Hjemturen var mere end tre timer forsinket. Deres erstatning er af Flyhjælp.dk blevet vurderet til at være 11.400 kroner i alt for fire passagerer.

- Det er en meget irriterende situation. Vores krav er ikke mindre end før, men nu kan pengene bare være tabt, siger Lena Klestrup.

Situationen har ændret sig en del for Thomas Cook siden Lenas tur på Cypern.

Se også: +Den store klage-guide: Sådan får du erstatning

Pengene kommer aldrig
Moderselskabet Thomas Cook Group i England indleverede natten til mandag deres konkursbegæring, derfor vurderer Flyhjælp, at chancerne for at se de penge som Lena og mange andre har søgt erstatning for er meget, meget små.

- Det er penge, som vi aldrig forventer at se. Passagernes erstatningskrav kommer meget sent i rækken, når et konkursbo skal gøres op, siger Gustav Frederik Thybo.

Hvis du skulle have været med et Thomas Cook-fly i dag og har fået din afgang aflyst eller forsinket, ville du også have et erstatningskrav. Men den sag skal du ikke gøre dig forhåbninger om at køre.

- Vi tager ikke flere kunder ind, som vil rejse deres krav mod Thomas Cook. Det kan ikke betale sig.

- Men Thomas Cook Airlines Scandinavia har ikke indleveret deres konkurs begæring endnu?

- Nej, men vi ser det som værende meget usandsynligt, at de skulle overleve, når moderselskabet er gået konkurs. Vi anser tiden og pengene, vi har brugt på sagerne, som tabt.

Svar fra Thomas Cook
Flyselskabet forholder sig ikke til spekulationerne fra Flyhjælp-direktøren.

- Vi er i gang med at kortlægge konsekvenserne af, at moderselskabet i England er gået konkurs. Der er en del andre ting end erstatningssager, der fylder, siger kommunikationschef hos Thomas Cook Airlines Scandinavia, Lisbeth Nedergaard.

Se også: Raser over millionbonusser til konkurschefer: Betal pengene tilbage

Se også: Spies-kaos: Strandet i Cypern

Se også: Efter konkurs: Nu svarer rejseselskab på kritik

Spies-kaos koster bryllupsrejse: Ingen kan hjælpe

19 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere