Coop lukker 16 butikker: Se hvilke her

Endnu en lang række dagligvarebutikker lukker. Herunder kan du se, om det går ud over dine yndlingsbutik

Underskud er skylden i, at Coop nu er nødsaget til at lukke en lang række butikker.

30. juni lukker der 15 Dagli'Brugser og Lokalbrugser over hele landet.

Det oplyser Coop i en pressemeddelse.

Disse butikker lukker

Disse butikker lukker

  • Hornsyld
  • Gørding
  • Taulov
  • Nykøbing Mors
  • Thisted
  • Resen
  • Ullerslev
  • Årslev
  • Arden
  • Holbøll Plads, Aalborg SØ
  • Suldrup
  • Hjortekær
  • Smidstrup Strand
  • Kragelund
  • Viborg
 

En kamp
Ifølge kædedirektør Torben B. Andersen har det store arbejde, som medarbejderne har gjort ikke båret frugt.

- Det er butikker, der giver betydelige underskud, og hvor vi gennem flere år har kæmpet for at vende udviklingen, siger han og fortsætter.

- Men i år har butikkerne samlet set desværre forstærket den negative udvikling, trods en stor indsats fra medarbejdernes side. Vi ser derfor ikke flere muligheder for at drive dem videre.

300 medarbejdere berøres af lukningen.

Udover lukningen af de 15 butikker lukker Brugsen på Amagerbrogade i København også. Til sammen har de 16 butikker belastet Coop med et underskud på et årligt to-cifret millionbeløb.

Lokaler, hvor butikkerne har været, sættes til salg.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen