Corona-bekymring i butikkerne: Ivan lader både dyr og fyr blive udenfor

Nogle handler i for store grupper og slækker på afstanden, og det vækker bekymring i dagligvarebutikkerne før påske

Virolog Allan Randrup Thomsen udpeger ni steder, hvor du skal være opmærksom, når du handler. Video/redigering: Jonas Olufson/Signe Skov

Ivan Petersen har masser at glæde sig over. Han og hans fyr, Jesper, hygger sig gevaldigt, selvom coronakrisen har bragt det meste af verden i undtagelsestilstand. Men selvom parret, som har været kærester i et halvt års tid, har lyst til at være sammen hele tiden, så bliver Jesper altså udenfor butikken, når der skal købes ind.

- Nogle supermarkeder har henstillet til, at kun en fra hver husstand handler, og den opfordring følger vi. At han så heller ikke bryder sig om at være fanget et sted, hvor der er mange mennesker, gør det ikke sværere, siger Ivan Petersen, som er 68 år, pensionist og bor i Maribo.

Artiklen fortsætter under billedet...

Ivan Petersen hygger sig derhjemme med kæreste og diverse husdyr - f.eks. hunde og høns - men de kommer ikke med ud at handle. Kornsnoen, som ifølge pensionisten ikke er så farlig, blev han foreviget med i en dyrehandel. Foto: Privat
Ivan Petersen hygger sig derhjemme med kæreste og diverse husdyr - f.eks. hunde og høns - men de kommer ikke med ud at handle. Kornsnoen, som ifølge pensionisten ikke er så farlig, blev han foreviget med i en dyrehandel. Foto: Privat
 

Fra danske dagligvarebutikker har man lørdag udtrykt bekymring over, at folk står alt for tæt og slækker på de retningslinjer, myndighederne har udstukket for at modvirke smittespredning af coronavirus.

Ekstra Bladet får flere henvendelser fra folk, der mener, at der op til påsken er alt for mange ude at handle. Privatfoto Samfund - 4. apr. 2020 - kl. 20:56 Bekymrede supermarkeder: For mange handler i grupper

Netto i købstaden på Midtlolland var lørdag ikke propfyldt, men ikke alle kunder opførte sig lige hensynsfuldt.

Ifølge supermarkedets stamkunde fulgte et ældre ægtepar langtfra fulgte myndighedernes anbefalinger.

- For det første skal de absolut begge to ind i supermarkedet, og så farer de frem og tilbage med en indkøbsvogn og spørger hinanden ’hvad mangler vi hjemme i køleskabet’ og ’vi skal for resten have æg’, så jeg måtte springe ud i en sidegang for ikke at være i vejen. Nu var de også lidt kraftige, men det har selvfølgelig ikke noget med sagen at gøre, siger Ivan Petersen, der trods sin egen alder godt tør sige, at ældre opfører sig anderledes end yngre mennesker, når de handler.

Samfund - 20. mar. 2020 - kl. 13:51 Ni coronaråd: Sådan handler du rigtigt

Sat på plads af ung pige
Den ene halvdel af ægteparret fra Netto kunne da heller ikke dy sig, da Ivan Petersen efter eget udsagn på behørig afstand ventede på, at manden og konen var færdige med at pakke deres varer.

- Han spurgte, hvorfor jeg dog ikke lagde mine varer op i stedet for bare at stå der og glo. Og så svarede den unge, meget søde og venlige kasseassistent prompte, at ’det er fordi han overholder tometersreglen. Det skal hun have stor ros for, siger Ivan Petersen.

Artiklen fortsætter under billedet...

Efter pressemødet 11. marts, hvor statsministeren erklærede Danmark for lukket, fik mange travlt med at hamstre. Her i Netto på Jyllingevej i København. Foto: Stine Tidsvilde
Efter pressemødet 11. marts, hvor statsministeren erklærede Danmark for lukket, fik mange travlt med at hamstre. Her i Netto på Jyllingevej i København. Foto: Stine Tidsvilde

Lad børn blive hjemme
Han synes for øvrigt heller ikke, at man skal slæbe ’løsgående børn’ med på indkøbstur.

- Nej, det synes jeg sågu ikke, når man ikke har dem i en sele. Jeg ved godt, at så vil nogen sige, hvor skal de enlige mødre gøre af dem, men mon ikke, der er en nabo, der kan se efter for en kort bemærkning. Man kunne jo også vælge at skrive en indkøbsseddel på forhånd, så man ikke skal vimse rundt i supermarkedet alt for længe, siger Ivan Petersen.

Nu vil man passe endnu bedre på danskerne i supermarkederne. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Samfund - 17. mar. 2020 - kl. 08:50 Alle supermarkeder med nye coronatiltag

- Børn kan jo ikke lade være med at rende og gramse på alting. De kan have alt muligt på fingrene, og så er de nede og rage i frugt eller pålæg.

Aggressiv Silvan-kunde
Er Ivan Petersen så selv bange for at blive smittet med coronavirus?

- Jeg går ikke i evig frygt. En eller anden dag skal jeg jo op til vorherre, og det kan jo ske ved, at jeg bliver kørt ned på hovedvejen herude, for coronakrisen har åbenbart fået nogen til at sætte farten op. Men det er måske at sammenligne med den aggression mellem mennesker, som jeg ser præge vores dagligdag.

Han refererer til en oplevelse i Silvan, hvor han bad en mand kom væltende med to gardinstænger, som han skulle betale for.

- Pludselig stod han lige ved siden af mig, og så sagde jeg høfligt til ham, at vi skulle sørge for at holde to meters afstand, fortæller Ivan Petersen.

Artiklen fortsætter under billedet...

Her et ungt menneske med fyldte indkøbsvogne i Netto på Forbindelsesvejen i Nørresundby. Foto: René Schütze
Her et ungt menneske med fyldte indkøbsvogne i Netto på Forbindelsesvejen i Nørresundby. Foto: René Schütze
 

Saml dit lort
Det tog den anden kunne ikke pænt:

- Han sagde ’ved du hvad, du kan bare se at få samlet dit lort sammen og komme af sted. Men der er sikkert nogen, der føler sig så stækkede under de her omstændigheder, at de har glemt, hvordan man opfører sig.

Ivan Petersen er personligt langtfra begejstret for skrappe regler og restriktioner, men har affundet sig med situationen, som han ellers frygter ville kunne udvikle sig til noget, der ligner det, vi ser i for eksempel Italien, Spanien og USA.

Vi er i begyndelsen af april ikke i nærheden af de billeder af hamstrende danskere, som blev taget, da Mette Frederiksen (S) i midten af marts netop havde meddelt, at landet skulle lukke ned i en periode. Her i Bilka på Amager. Foto: Anthon Unger
Vi er i begyndelsen af april ikke i nærheden af de billeder af hamstrende danskere, som blev taget, da Mette Frederiksen (S) i midten af marts netop havde meddelt, at landet skulle lukke ned i en periode. Her i Bilka på Amager. Foto: Anthon Unger

1 af 4 Efter pressemødet 11. marts, hvor statsministeren erklærede Danmark for lukket, fik mange travlt med at hamstre. Her i Netto på Jyllingevej i København. Foto: Stine Tidsvilde
2 af 4 Her et ungt menneske med fyldte indkøbsvogne i Netto på Forbindelsesvejen i Nørresundby. Foto: René Schütze
3 af 4 Vi er i begyndelsen af april ikke i nærheden af de billeder af hamstrende danskere, som blev taget, da Mette Frederiksen (S) i midten af marts netop havde meddelt, at landet skulle lukke ned i en periode. Her i Bilka på Amager. Foto: Anthon Unger
4 af 4 Ivan Petersen hygger sig derhjemme med kæreste og diverse husdyr - f.eks. hunde og høns - men de kommer ikke med ud at handle. Kornsnoen, som ifølge pensionisten ikke er så farlig, blev han foreviget med i en dyrehandel. Foto: Privat
21 kommentarer
Vis kommentarer