Corona-brøler: Kæmpe bryllupsfest lukket

En stor bryllupsfest i Brabrand blev mandag aften lukket ned, da den brød coronarestriktionerne

Følg Samfund

En bryllupsfest i Brabrand med op imod 300 deltagere blev mandag aften lukket af politiet, da festen brød de nuværende coronarestriktioner.

Det fremgår af Østjyllands Politis døgnrapport.

Politiet blev mandag eftermiddag bekendt med, at der var planer om at afholde en stor bryllupsfest med op imod 300 deltagere i et forsamlingshus i Brabrand.

Det må man dog ikke ifølge de gældende coronaregler, der betyder, at forsamlingshuse skal holde lukket indtil 17. januar næste år. En patrulje blev derfor sendt ud for at lukke festen.

Politiet oplyser, at gæsterne forlod stedet i god ro og orden. Det skal nu vurderes, om der er grundlag for at sigte nogen for at overtræde coronareglerne.

Få et overblik over restriktioner her:

Få det fulde overblik her

Kultur, forlystelser og idræt

Følgende steder skal holde lukket:

- Spillehaller og kasinoer

- Lege- og badelande

- Forlystelsesparker og tivolier

- Spillesteder, teatre og biografer

- Museer og kunsthaller

- Kulturhuse

- Forsamlingshuse og selskabslokaler

- Folkehøjskoler

- Zoologiske anlæg og akvarier

- Lokaler og aktiviteter hvor der afvikles folkeoplysende aktiviteter, foredrag og idrætsarrangementer med betalende tilskuere

Dagligvarer, butikker og service

Følgende restriktioner indføres:

- Personale med kundekontakt skal bruge mundbind eller visir, også selvom de kan fremvise coronapas

- Arealkrav for detailhandlen. Arealkravet afhænger af lokalets størrelse, og skilte skal vise, hvor mange kunder der må være i lokalet

- Der skal være hånddesinfektion tilgængeligt for kunderne

- Detailhandlen skal gøre, hvad der er muligt for at undgå sammenstimling og minimere kødannelse

Salg af alkohol

- Der er forbud mod salg af alkohol mellem klokken 22.00 og klokken 05.00 fra butikker

Caféer, restauranter og udskænkning

Følgende restriktioner gælder for beværtninger:

- Caféer, restauranter mv. skal holde lukket mellem klokken 23.00 og 05.00, og udskænkning af alkohol er forbudt efter klokken 22.00

- Personale med kundekontakt skal bære mundbind, også selvom de har coronapas

- For indendørs serveringssteder gælder et arealkrav på to kvadratmeter pr. siddende gæst og fire kvadratmeter pr. stående gæst

- Krav om at opsætte skilte, der viser, hvor mange gæster der må være på stedet

Kollektiv transport

- I DSB's InterCity og InterCityLyn skal du have gyldigt coronapas og pladsbillet. Din billet er ikke gyldig, hvis ikke du kan fremvise coronapas

- Krav om siddeplads og coronaplads i fjernbusser

- Krav om mundbind eller visir for ansatte med kundekontakt, også selvom de kan fremvise coronapas

Kirke og andre trossamfund

- Arealkrav på to kvadratmeter pr. siddende gæst og fire kvadratmeter pr. stående gæst

- Krav om mundbind når deltagerne ikke sidder ned

Arbejdsliv

- Både offentlige og private arbejdsgivere opfordres kraftigt til at sikre, at de medarbejdere, der har mulighed for det, arbejder hjemmefra

- Messer samt lokaler og lokaliteter, hvor der afvikles konferencer og foredrag, skal holde lukket

Dagtilbud og grundskolen

- Forældre eller besøgende i dagtilbud mv. skal bære mundbind eller visir. Medarbejdere har ret til at bære visir

- Fra 5. januar 2022 opfordres alle elever fra og med 1. klasse til at blive testet to gange om ugen. Det gælder også elever og ansatte, der er vaccinerede

Uddannelse

- Krav om mundbind eller visir for elever, studerende, ansatte, forældre og besøgende på ungdoms- og voksenuddannelsesinstitutioner samt videregående uddannelsesinstitutioner, når de bevæger sig rundt på og opholder sig på fællesarealer. Gælder ikke i forbindelse med undervisning og eksamen.

 

Borgerservice og myndigheder

- Krav om mundbind eller visir på kommunale borgerservicecentre og jobcentre, samt borgerservicecentre på Indenrigs- og Boligministeriets, Skatteministeriets og Udlændinge- og Integrationsministeriets områder

Kilde: Coronasmitte.dk

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.