Corona-kaos: Aflyser 1650 nytårsmenuer

En slagter i Odense har måttet aflyse 1650 nytårsmenuer efter smitteudbrud

Følg Samfund

1650 kunder skal her kort før nytårsaften finde et alternativ til den ellers planlagte nytårsmenu.

Det står klart, efter at Allégårdens Slagter onsdag har besluttet at aflyse de 1650 nytårsmenuer, der ellers var bestilt hos slagteren i Odense.

Aflysningen sker, fordi mindst fire af de i alt 25 ansatte hos slagteren er blevet smittet med corona.

Det skriver TV 2.

- Det er helt ad helvede til. Jeg synes ikke, at det er særlig fedt, og det er forfærdeligt at ringe til alle, der ikke kan få deres mad, siger slagter Per Jørgensen.

Lukker helt ned
Slagteren har valgt at lukke butikken helt fra i dag, onsdag. Det betyder, at det ikke blot er nytårsmenuerne, han og kunderne går glip af - men også de mange bestillinger på smørrebrød, der skulle afhentes de kommende dage.

Tidspunktet kunne ikke have været værre for slagteren. Tiden op til nytår er normalt et af de tidspunkter, hvor Per Jørgensen omsætter for allermest.

Han vurderer, at nedlukningen og aflysningerne kommer til at koste ham mere end en million kroner.

Per Jørgensen forventer at kunne åbne butikken igen 3. januar, hvis ikke smitten breder sig blandt de ansatte.

 

Seneste nyt

Nej Lars, dansk politik har ikke brug for dig – det er omvendt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.