Coronaballade i Sverige: Folk er ikke dumme

Eksperter beskylder svenske myndigheder for at bagatellisere coronarisiko

Lone Simonsen, professor med ekspertise i pandemier, svarer på brugerspørgsmål. Foto: Anthon Unger, Ritzau/Scanpix, AP / Producer: Lasse Brøndal

Svenske læger beskylder landets sundhedsmyndigheder for at nedtone den reelle coronarisiko.

- At nedtone risikoen for spredning i Sverige betyder, at vi ikke forbereder os, siger infektionsprofessor Björn Olsen fra Akademihospitalet i Uppsala til Expressen.

- Det handler selvfølgelig ikke om at skræmme folk, men om at give korrekt information. Folk er ikke dumme i hovedet. At underspille risikoen fører til tillidskrise og fremmer konspirationsteorier, siger han.

- Man skal ikke skræmme folk, men give korrekt information. Folk er ikke dumme i hovedet. En negligering af risikoen fører til tillidskrise og fremmer konspirationsteorier, siger infektionsprofessor Björn Olsen fra Akademihospitalet i Uppsala til Expressen. Foto: PR
- Man skal ikke skræmme folk, men give korrekt information. Folk er ikke dumme i hovedet. En negligering af risikoen fører til tillidskrise og fremmer konspirationsteorier, siger infektionsprofessor Björn Olsen fra Akademihospitalet i Uppsala til Expressen. Foto: PR
 

Infektionsprofessoren er også kritisk over for, at myndighedspersoner skulle have sammenlignet coronavirus med en sædvanlig sæsoninfluenza.

Forløbige data har ifølge professoren vist, at coronavirus har en dødelighed på to til tre procent, mens en sædvanlig influenzas dødelighed er 0,1-0,5 procent.

Se også: WHO: 3,4 procent af alle coronasmittede er døde

Han får blandt andet opbakning af Benjamin Kalischer Wellander, læge i intern medicin på Saint Göran hospitalet i Stockholm.

- Risikoen for, at en sæsoninfluenza dræber tusindvis af svenskere og lammer sundhedvæsenet, er ikke-eksisterende, men med coronavirus er der en reel risiko, siger Wellander, som advarer mod, at det svenske sygehusvæsen i den grad mangler intensivssengepladser.

Børn som smittebærere
En afdelingschef i den svenske sundhedsstyrelse har udtalt, at intet tyder på, at børn spreder coronavirus.

Det skulle være sket med henvisning til et WHO-studie, som viste, at man ikke havde fundet tilfælde, hvor børn havde smittet voksne.

- Det er en mærkelig udtalelse, at børn ikke skulle kunne smitte andre. 2,4 procent af de smittede er børn ifølge et stort kinesisk studie. Man drager en vigtig konklusion ud fra en enkelt rapport, lyder kritikken fra Björn Olsen, ifølge Expressen.

Flyvsk paradoks
Wellander finder det paradoksalt, at myndighederne på den ene side forbyder flyvninger til Iran samtidig med, at myndighederne har argumenteret for, at det ikke nytter at forbyde flyvninger, fordi folk alligevel krydser grænser.

Den svenske sundhedsstyrelse besvarer kritikken med, at man altid videreformidler den aktuelle tilgængelig viden. Man afviser beskyldninger om at negligere risikoen og siger, at det ikke er blevet oplyst, at børn ikke kan bære smitte.

Dan Eliasson, generaldirektør for den svenske myndighed for samfundsbeskyttelse og beredskab (MSB), siger, at det ikke er underligt, at forskellige myndigheder og eksperter giver forskellige udmeldinger.

- Vi har en ansvarsfordeling og ytringsfrihed i Sverige, som gør, at det kan blive sådan. Det er ikke et mål i sig selv, at alle at siger det samme. Vi har forskellige ansvarsområder og kompetencer, siger han til Expressen.

Følg Ekstra Bladets live-dækning af coronavirus her.

397 kommentarer
Vis kommentarer