Coronaforvirret? Du må gerne knalde - med den samme

Dyrk ansvarlig sex: Du giver jo heller ikke en, du ikke vil give hånden, et blowjob

Engangsknald med flere forskellige øger risikoen for coronasmitte. Foto: Simon Knudsen/Ritzau Scandix
Engangsknald med flere forskellige øger risikoen for coronasmitte. Foto: Simon Knudsen/Ritzau Scandix

Vi skal undgå at give hånd, kysse og kramme.

Sådan lød en af de første anbefalinger, som skal mindske smitten med coronavirus, fra statsminister Mette Frederiksen (S) og et mørkklædt følge af både sundhedsmyndigheder og politi forrige fredag.

Siden er der kun blevet skruet op for myndighedernes indgriben i krigen mod coronavirus. Børn er sendt hjem fra institutioner og skole, unge hjem fra uddannelser, og voksne hjem fra arbejde.

Og hvad skal man så lave her ud over at bedrive sofaskole og hjemmearbejdsplads? 

Man kunne jo gå i seng med hinanden. Men det involverer tit blandt andet både omfavnelser og kys.

- Hvis du har sex med den, du normalt går og kysser på, og I er raske, er det fint, siger Susan Cowan, sektionsleder i infektionsepidemiologi og forebyggelse på Statens Serum Institut, til Ekstra Bladet.

Drop skiftende sexpartnere
En tur i swingerklub eller sex med en række skiftende partnere er i øjeblikket ikke en god idé eller i overensstemmelse med sundhedsmyndighedernes anbefalinger, vurderer Susan Cowan.

Man skal med andre ord også tænke sig rigtig godt om, før man eventuelt laver en fræk aftale via eksempelvis netbaserede mødesteder.

På Tinder, Grindr, boyfriend.dk, Happen og andre datingapps og sider er der intet til hinder for, at man holder linjen varm med dem, man skriver med.

Der er intet til hinder for at gå i seng med den, du normalt går i seng med, hvis I er raske. Men for øjeblikket er det klogest at holde sig til samme sexpartner. Foto: Shutterstock
Der er intet til hinder for at gå i seng med den, du normalt går i seng med, hvis I er raske. Men for øjeblikket er det klogest at holde sig til samme sexpartner. Foto: Shutterstock
 

Men det er klogest at vente med at tage tøjet af, hvis man har til hensigt at shoppe rundt mellem flere sexpartnere, som vil kunne udgøre en farlig corona-cocktail.

- Der er dem, der har en fast sexpartner, men der er også nyforelskede mennesker, som lige har mødt hinanden og bare har lyst til at være sammen hele tiden - for eksempel nogle af de gymnasieelever, hvis gallafester er blevet droppet af frygt for smitte. Kan du forstå, det er svært for dem at holde fingrene fra hinanden?

- Ja! Og jeg vil sige, at hvis man har udset sig en, man gerne vil være kæreste med, så kan man godt dyrke sex. Man skal bare holde sig til én kæreste. Vi kan jo ikke sige til folk, at de ikke må få en kæreste. Man skal lige for tiden ikke kaste sig selv i grams.

Susan Cowan gentager og understreger, at anbefalingen om udpræget monogami er LIGE FOR TIDEN og ikke noget, myndighederne permanent ønsker at blande sig i.

Du skal kun tage ham med hjem i seng, hvis du har lyst til at beholde ham. Når coronakrisen er forbi, er sagen en anden. Foto: Shutterstock
Du skal kun tage ham med hjem i seng, hvis du har lyst til at beholde ham. Når coronakrisen er forbi, er sagen en anden. Foto: Shutterstock
 

Svært at undgå krammere
Susan Cowan kan sagtens sætte sig ind i, at det er svært at holde afstand til andre mennesker - også dem, man ikke vil i seng med.

- På min arbejdsplads er vi som kolleger glade for at se hinanden og krammer meget. Og vi skal også tage fat i os selv for ikke at rende hen og kramme kollegaen.

- Kan man ligefrem sige, om det med at gå i seng med sin mand, kone eller kæreste er noget, folk kan have ekstra meget brug for midt i den undtagelsestilstand, Danmark og en stor del af resten af verden står i?

- Ja. Jeg krammer også min mand og går i seng med ham. Og for dem, der ikke har en at kramme eller dyrke sex med, kan det være besværligt, men lige i øjeblikket er det ikke en god idé at gå ud at trøste sig med flere forskellige.

Og når det handler om det, der kan komme ud af en hyggelig stund under dynen, så må vi forældre, hvis vi i øvrigt er raske, altså gerne kramme vores børn, selvom der er coronakrise.

 

1 af 5 Der er intet til hinder for at gå i seng med den, du normalt går i seng med, hvis I er raske. Men for øjeblikket er det klogest at holde sig til samme sexpartner. Foto: Shutterstock
2 af 5 Sex med den samme er okay, selvom Danmark er i undtagelsestilstand. Foto: Shutterstock
3 af 5 Du skal kun tage ham med hjem i seng, hvis du har lyst til at beholde ham. Når coronakrisen er forbi, er sagen en anden. Foto: Shutterstock
4 af 5 Engangsknald med flere forskellige øger risikoen for coronasmitte. Foto: Shutterstock
5 af 5 Engangsknald med flere forskellige øger risikoen for coronasmitte. Foto: Simon Knudsen/Ritzau Scandix
126 kommentarer
Vis kommentarer