Coronasmitte ombord på færge mellem Danmark og Norge

Sundhedsmyndighederne i er fuld gang med at smitteopspore

Ombord på Fjordlines færge, der sejlede mellem Hirtshals og norske Langesund fredag klokken 9, var to personer smittet med coronavirus.

Det bekræfter pressekontakt og koncernchefen ved Fjordline Richard Ternblom over for Ekstra Bladet.

- Vi er blevet kontaktet af den norske sundhedsstyrelse med beskeden om, at to passagerer havde coronavirus, siger han.

De to personer er blevet testet positive, efter de forlod færgen ved ankomst til Langesund.

Han kan ikke oplyse, om de to personer er danskere, nordmænd eller noget helt tredje.

- Det, der sker nu, er, at man er ved at opspore de personer, der har haft kontakt med parret, siger Richard Ternblom.

Koncernchefen oplyser, at parret har båret mundbind og at havde en privat kabine. Derfor vurderer sundhedsmyndighederne, at der kun er en lille risiko for, at andre skulle være blevet smittet.

Alle ombord på færgen er blevet kontaktet og informeret om situationen på sms og e-mail. De øvrige passagerer er blevet anbefalet at holde øje med deres eget helbred, gå i karantæne og kontakte læge, hvis der opstår symptomer.

Sejlturen var fire timer lang.

110 kommentarer
Vis kommentarer