Han var udmærket klar over, at han var smittet med coronavirus, og af samme årsag var han blevet sat i karantæne af de lokale myndigheder i Nordtyskland.
Men for en tysk familiefar var det åbenbart så altafgørende at komme på McDonald's, at han blæste på reglerne og tog sin kone og tre børn med en tur på burgerbaren i Büdelsdorf.
Det skriver jv.dk.
Manden, der er fra Rendsburg, blev opdaget af nogle vidner, som informerede myndighederne.
Han blev derefter konfronteret af politiet, som talte med et 'meget klart sprog'.
Manden kan risikere en fængselsstraf, hvis han har bragt andres helbred i fare eller ligefrem skadet dem. Det skal anklagemyndigheden i Kiel nu vurdere.