Coronasyg sendt rundt på dansk hospital: Jeg frygter at have smittet mange

Nordsjællandsk coronapatient var på flere forskellige afdelinger. Nu frygter hun at være årsag til mange smittede. Hospital: Det sker ikke igen

Hovedindgangen til Nordsjællands Hospital Hillerød. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Hovedindgangen til Nordsjællands Hospital Hillerød. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

En 27-årig kronisk lungesyg coronasmittet kvinde oplevede et sandt helvede, da hun i sidste uge søgte behandling på Nordsjællands Hospital Hillerød.

Igennem fire dage blev hun nægtet en coronatest og i stedet sendt rundt på flere forskellige afdelinger, hvor hun potentielt kan have smittet 40 andre personer - heraf ti patienter, hun havde nærkontakt med under forløbet.

- Jeg har det simpelthen så dårligt med at tænke på, hvor mange jeg kan have smittet.

- Især tænker jeg på en ældre mand, som jeg blev lagt på stue med. Han var enormt dårlig i forvejen. Hver gang, jeg hører om et nyt coronadødsfald, tænker jeg på ham, fortæller kvinden.

Først efter fire døgns boksen med systemet lykkedes det hende at trænge igennem med kravet om en coronatest. Den var positiv. Hun er i dag ved at komme sig over sygdommen covid-19.

Den 27-årige kvinde ved ikke, hvor mange, hun har smittet på hospitalet, og der gik lang tid, før hun blev blev testet for coronavirus. Bliv klogere på mørketallet for coronasmittede her. Video/foto: Helle Arensbak, Mads Nissen, Marcus Trappaud Bjørn, Ritzau Scanpix: Anthon Unger, Dado Ruvic, Philip Davali. Redigering: Emma A. Svendsen.

Frustration
Ekstra Bladet kender kvindens fulde identitet og har modtaget dokumentation for hendes oplevelse i form af udskrifter fra minsundhedsplatform.dk, hvor patienter kan få indblik i lægers optegnelser under en indlæggelse.

'Patienten er meget utilfreds over ikke at testes og giver udtryk for sin frustration over for undertegnede,' noterer en af de læger, som afviste at teste kvinden, fordi hun ikke havde haft nærkontakt med en coronasmittet og ikke er hjemkommet fra udlandet.

En læge skriver i kvindens journal i fagtermer 11. marts:

'Fortsat højfebril før panodil til morgen. Stadig uforstående hvorfor vi ikke går videre ad andre spor som fx. coronavirus. Argumentet gentages.'

Kvinden, der til hverdag passer et almindeligt kontorarbejde, er gift og har to børn, ønsker ikke at stå frem med sit navn af hensyn til sine børn og videre liv efter coronaepidemien.

Hendes tur igennem vridemaskinen på Hillerød Hospital startede søndag 8. marts. Efter et døgn med feber på 40 grader og kraftige brystsmerter blev hun bedt om at møde op i akutmodtagelsen på hospitalet, som dækker det nordsjællandske område.

Herefter blev hun igennem fire døgn sendt rundt på forskellige afdelinger. Kun en enkelt gang - det var lige ved ankomsten - blev hun bedt om at bære mundbind. Men ellers tog personalet først til allersidst særlige forholdsregler.

Kun i medierne
Derfor sad hun i venteværelser og lå på stuer, hvor hun havde kontakt med personale, pårørende og patienter. Hun fik foretaget både MR- og CT-skanninger og en række andre undersøgelser.

Kvinden var allerede på et tidligt tidspunkt nervøs for at være coronasmittet, fordi hun lider af en kronisk tramsygdom ved navn morbus Crohn.

Ikke desto mindre mødte hun flere gange hovedrysten, når hun ytrede sit ønske om en coronatest.

- Jeg spørger allerede den første dag min sygeplejerske, om jeg kan testes for corona. Han vælger at grine ad spørgsmålet og siger 'det der corona er ikke så slemt, som medierne siger,' fortæller kvinden, der har udarbejdet en grundig skriftlig redegørelse for forløbet.

Først torsdag 12. marts lykkedes det kvinden at blive testet for den verdensomspændende virus. Fredag 13. marts om eftermiddag meddeler en læge over telefonen, at kvinden er testet positiv for corona.

- Nu ligger jeg herhjemme og har dårlig samvittighed over, at jeg måske har smittet tusindvis af mennesker. Jeg har endda været forbi Rema1000 og Føtex 12. marts, fordi jeg var alene hjemme og akut manglede en bestemt vare, fortæller kvinden.

Byen Vò i Norditalien har formået at bremse spredningen af corona fuldstændigt. Foto: Ritzau Scanpix Politik - 20. mar. 2020 - kl. 10:40 Lyspunkt: Sådan har italiensk by fjernet corona HELT

Dansk politik - 19. mar. 2020 - kl. 17:12 Corona Ekstra: Opråb fra corona-overlæge på Riget

- Panik kan faktisk være et større problem, hvis man ikke står over for en aktuel trussel mod det danske samfund, siger Søren Brostrøm. Foto: Anthon Unger Dansk politik - 18. mar. 2020 - kl. 21:59 Coronageneralen var for upræcis: - Jeg ærgrer mig

Hillerød Hospital: Andre regler nu

Fra Nordsjællands Hospital Hillerød fortæller vicedirektøren, Jonas Egebart, at sygehuset drastisk har ændret håndtering af potentielle coronapatienter, siden kvinden var på rundtur mellem 8. og 12. marts.

Han kan dog ikke udtale sig om det konkrete patientforløb, fordi afdelingen i øjeblikket har enormt travlt.

- Hvordan kan det ske, at hun bliver sendt rundt på jeres hospital, når man ikke ved, om hun har coronavirus?

- Du oplyser, at patientforløbet starter 8. marts. Det ligger lidt tid tilbage. Vi har hele tiden fulgt Sundhedsstyrelsens retningslinjer for håndtering af coronapatienter. Men de er løbende blevet opdateret, i takt med at vi er blevet klogere på, hvordan vi skal håndtere sygdommen, siger Jonas Egebart,

- Som det er nu, så vil alle patienter, der er i mistanke for coronasmitten, blive håndteret fuldstændig separat fra andre patienter. Det gælder under vurdering, indlæggelse og intensiv behandling.

- Så det vil ikke kunne ske igen?

- Både dengang og nu har vi fulgt Sundhedsstyrelsens retningslinjer, når vi håndterer patienter med mistanke om coronasmitte.

- Som retningslinjerne er nu, har vi et separat spor.

- Så hendes forløb kunne ikke ske i dag?

- Jeg kan ikke gå ned i det konkrete forløb. Men jeg kan sige, at patienter, der ankommer i dag, hvor der er mistanke om coronasmitte, vil blive håndteret i et separat spor fra hospitalet øvrige aktivitet.

- Ét er Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Nuvel. Men selv for ti dage siden var det vel almindelige sund fornuft, at en patient - som selv har mistanke om coronasmitte - ikke skal sendes rundt på en masse forskellige afdelinger?

- På et tidspunkt, hvor hele landet navigerer efter en ny sygdom, så er det rigtig vigtigt, at vi alle følger de meldinger, vi får fra sundhedsmyndighederne. Derfor følger vi også til punkt og prikke retningslinjerne, sådan som de er.

- Sundhedsstyrelsen direktør, Søren Brostrøm, har nu erkendt, at man har undervurderet smitten. Det kunne ligne, at den holdning er rislet nedad i systemet, når en sygeplejerske på dit hospital siger, at corona, det er bare noget de taler om i medierne?

- Vi tager situationen rigtig alvorligt. Det er svært at kommentere en konkret samtale mellem sygeplejerske og patienten. Sigtet kan have været at betrygge patienten. Det er svært at kommentere. Der er ingen tvivl om, at vi her på hospitalet tager situationen rigtig alvorligt. Vores personale har arbejdet rigtigt hårdt på at omlægge hospitalet til at være klar, siger Jonas Egebart.

LÆS MERE OM MYNDIGHEDERNES HÅNDTERING AF CORONASMITTEN

Se også: Porten til coronazone stod pivåben

Se også: Corona-rede: Her blev Cecilie smittet

Trods advarsler om coronaens alvor fra Mette Frederiksen havde flyrejsende fra Norditalien fri adgang i weekenden. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Dansk politik - 11. mar. 2020 - kl. 18:49 500 flypassagerer fra coronazone vandrede ud i København

Se også: Sådan lukkede Mette Danmark

En række myndigheder giver en status på situationen med coronavirus i Danmark. Sundhedsminister Magnus Heunicke fortæller, at tre nye testmaskiner giver mulighed for at teste danskere hurtigere for coronavirus. Der er dog ikke tale om nye maskiner. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix Dansk politik - 19. mar. 2020 - kl. 21:01 Testcirkus: Heunicke talte usandt om corona-maskiner

Er det forsvarligt at sende sine børn ud at lege med andre børn? Anbefalingerne er mange. Foto: Shutterstock Samfund - 20. mar. 2020 - kl. 08:45 Banket på plads efter coronaråd på tv: Børn må lege sammen i små grupper

 

462 kommentarer
Vis kommentarer