Coronavirus var i omløb i Danmark tre dage før første tilfælde

Prøve af spildevand indikerer, at der var coronavirus i Danmark få dage før det første officielle tilfælde

Følg Samfund

Flere dage før Danmark officielt fik sit første coronatilfælde - en ansat på TV2 - var der coronavirus i omløb i Danmark.

Det skriver Berlingske.

En test af spildevand fra Solrød syd for København, som stammer fra 23.-24. februar, indeholdt coronavirus. Den TV2-ansatte blev testet positiv 27. februar.

Prøven er taget af Eurofins Miljø, der er Danmarks største miljølaboratorium. Den er taget af nedfrosset spildevand.

- Hvis du ser på datoen, er det få dage efter vinterferien, hvor masser af danskere var vendt hjem fra skiferier i Østrig og Norditalien, herunder med al sandsynlighed også folk i Solrød, siger Jesper Gamst, direktør for Eurofins Miljø, til Berlingske.

Jesper Gamst betegner testmetoden som valid og meget følsom. Han forklarer, at virus må være blevet udskilt via afføring fra et eller flere toiletter i Solrød.

Der er 23.000 indbyggere i Solrød Kommune, som tidligere har været i fokus under coronaudbruddet på grund af et udbrud på et plejehjem og et værtshus.

Eurofins Miljø har også testet spildevand fra enkelte andre kommuner fra februar, men det har ikke givet resultater.

Til gengæld kan virksomheden se - gennem prøver fra hovedstadsområdet, Aarhus og Herning - at der fra midten til slutningen af marts var coronavirus alle steder i spildevandet.

Jesper Gamst påpeger over for Berlingske, at det passer med, at det var tidspunktet, hvor coronavirussen for alvor ramte Danmark, og samfundet efterfølgende blev lukket ned.

Seneste nyt

Folk med høj uddannelse, der opfører sig top-idiotisk

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.