Costa del Danmark: Sol og 10 grader

Især Østjylland og Sjælland får varmen at mærke

'Og ovenover alting, der skinner mors sol...'

Sådan bliver vejret også tirsdag, hvor vi for første gang i år kommer til at mærke lidt rigtig varme i luften.

- Ja, det bliver helt lunt. Vi får op til 8-10 graders varme flere steder i landet.  Det er første gang i år, at vi kommer så højt op, lyder det fra vagthavende meteorolog Thyge Rasmussen fra DMI.

Det bliver dog knap så varmt på de vestvendte kyster, fordi vinden kommer fra vest.

- De høje temperaturer mærkes nok mest i Østjylland og på Sjælland. Samtidig får vi en masse sol, når først skyerne er lettet. Det skal nok blive en dejlig dag for alle, der holder vinterferie, lover Thyge Rasmussen.

Fint havevejr
Selv skal han i haven og klippe stauder ned.

- Det bliver en fin dag til lidt havearbejde. Vintergækkerne er jo kommet op, så de skal også nydes, lyder det fra en veltilfreds DMI-medarbejder.

I de kommende dage falder temperaturen dog og det bliver mere skyet.

- Men det holder tørvejr. Først søndag kommer der regn, siger Meteorologen til Ekstra Bladet.

 

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere