Crack-borgmesters slips solgt for 108.000 kr.

Den tidligere Toronto-borgmester har solgt flere tøjgenstande på eBay

Her er slipset, som gik for 108.000 kroner. (Foto: AP)
Her er slipset, som gik for 108.000 kroner. (Foto: AP)

Torontos tidligere crack-rygende borgmester Rob Ford har solgt ud af klædeskabet på eBay.

En af de mere indbringende tøjgenstande var det slips, som Rob Ford bar, da han erkendte sit narkotikamisbrug på et pressemøde den 5. nevember 2013.

Det mønstrede slips med logoer fra amerikansk fodbold blev solgt efter 11 bud for 16.100 dollar - ca. 108.000 danske kroner.

Ifølge Rob Ford findes der kun det ene slips af sin slags, og med i købet får køberen også et signeret certifikat, som bekræfter ægtheden af slipset.

Rob Ford nægtede i lang tid at have et misbrug af alkohol og stoffer, men i kølvandet af videoerne erkendte han, at han havde brug for hjælp og gik på afvænning. (Foto: AP) Politik - 28. okt. 2014 - kl. 03:30 Slut med crack på borgmesterkontoret: Afløser udpeget

Se også: Crack-borgmester ramt af kræft

Se også: Skandale-borgmester indlagt med mulig kræftsvulst

Se også: Crack-borgmester tilbage efter 500 timers afvænning

Ud over slipset har den tidligere borgmester solgt et par bukser, som han bar, da han blev fotograferet under en indkøbstur, og en Saskatchewan Roughriders bluse. Bukserne og blusen gik for henholdsvis 660 dollar og 1550 dollar.

Udsalget er ifølge ex-borgmesterens personlige assistent et led i en forårsrengøring.

Rob Fords fire-årige periode som borgmester i Canadas største by blev skæmmet af et voldsomt alkohol- og narkotikamisbrug.

Misbruget blev afsløret i 2013, da en narkohandler forsøgte at sælge en video til medierne, som viste borgmesteren ryge crack.

Rob Ford erkendte misbruget på et pressemøde 5. november 2013, men først i 2014 meddelte han, at han ikke ville genopstille, da han var blevet ramt af den sjældne kræft-form liposarcoma.

4 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere