Curling eller helt okay? Universiteter får flere henvendelser fra forældre

Danske universiteter melder om, at de får stadig flere henvendelser. Men selvom der ind imellem er tale om forældre, der overtager for deres børn, er der i de fleste tilfælde tale om 'sund interesse'

På Københavns Universitet har man ligefrem lavet en guide til de nysgerrige forældre. Foto: /ritzau/Martin Lehmann
På Københavns Universitet har man ligefrem lavet en guide til de nysgerrige forældre. Foto: /ritzau/Martin Lehmann
Følg Samfund

Selvom det at gå på universitetet forbindes med højere læring og en indgang til voksenlivet, meddeler Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Roskilde Universitet, at de oplever stadig flere henvendelser fra forældre. Det oplyser universiteterne til Avisen.dk.

Mens forældrene tilsyneladende blander sig mere, falder alderen på de studerende, der begynder på universiteterne.

I 1997 var gennemsnitsalderen for nye studerende på universitetet i Danmark 22,9 år, Sidste år var den faldet til 21,5 år. Det viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet

København Universitet valgte sidste år at imødekomme tendensen med en forældreguide, hvor bekymrede eller nysgerrige forældre kan få svar på ofte stillede spørgsmål.

Læs også: 18-årige Laura er første kvindelige maskinfører: Nogle mænd vil hade det

Ifølge sektionschef for vejledning og optagelse på København Universitet Pernille Kindtler, er der kommet flere forældrehenvendelser de seneste par år.

- Det er ikke massivt - forstået som at hver anden, der ringer, er forældre. Men det sker relativt tit, og det sker også, at forældre kommer med til samtaler, siger hun.

Sund interesse
Selvom de tre universiteter vurderer, at flere forældre ringer ind, ser de det ikke nødvendigvis som noget negativt. I langt de fleste tilfælde er mor og far nemlig en 'medspiller' for universiteterne og ikke en 'modspiller'.

- Min oplevelse er, at forældre ofte ringer ind for at hjælpe ansøgeren med at forstå reglerne. Eller også er det fordi, barnet har sendt en ansøgning og ikke forstår for eksempel et afslag. Og så sker det en sjælden gang i mellem, at en forældre ringer ind for at klage, siger Pernille Kindtler og bakkes op af studiechefen på Syddansk Universitet, Annette Lund

Læs også: Opråb til studenterne: Flere skal læse tekniske uddannelser - her er de gode job

- Vi synes faktisk, at langt de fleste forældre, der henvender sig, har et fornuftigt og sundt ærinde. Vi oplever dem ikke som anmassende, siger hun.

Universiteterne ser det som sund interesse for børnenes tarv og udvikling og ikke et udtryk for kontrollerende curlingforældre. De vil nemlig blot kunne tale med, når deres nyslåede akademiker sidder med ved spisebordet, lyder det fra Syddansk Universitet.

Til tider er universiteterne dog nødt til at skride ind.

Læs også: Løkke inden trepartsforhandlinger: 'Der er noget galt med systemet'

- Når vi oplever, at forældre kommer med til samtalen og forsøger at overtage den, vil vi høfligt, men insisterende, dreje den tilbage til ansøgeren, for nu vil vi gerne høre det fra lille Peter selv, siger Annette Lund.

Sker primært til åbent hus
Det hører heldigvis til sjældenhederne, at universitetet bliver kimet ned, fordi lille Peter dumper sit speciale eller en anden vigtig eksamen.

Det siger studievejleder på det samfundsfaglige fakultet på København Universitet Søren Hedegaard Sørensen. Når de studerende først er kommet ind, handler forældrehenvendelser primært om praktiske ting.

Som hvis barnet er på udveksling og skal bruge nogle dokumenter fra universitet. Eller hvis den unge har funktionsvanskeligheder. Der, hvor man ifølge studievejlederen for alvor kan mærke, at de nye studerende bliver stadig yngre, er i universitetets kommunikation med dem, når de søger ind.

Læs også: Ludovic gør op med tabermentalitet: Det er ikke bare de dumme der bliver bagere

Så du oplever et vendepunkt, når de unge er indskrevet?
- Ja. Der er væsentlig flere forældre, der kommer med til åbent hus. Men langt de fleste er gode til at træde i baggrunden og lade den unge føre ordet. Der er selvfølgelig også et par stykker til hvert åbent hus, hvor det er forældrene, der fører ordet, og hvor den unge står i baggrunden. Det er selvfølgelig ikke en god situation, siger Søren Hedegaard Sørensen og uddyber:

- Hvis vi møder meget 'engagerede' forældre, vil vi være lidt uartige og svare den unge studerende, selvom det er forældrene, der spørger. Det gør vi for at engagere den unge og gøre det klart, at det handler om han eller hendes fremtid og ikke så meget, hvad mor og far ønsker.

Alle adspurgte universiteter understreger, at da der jo er tale om voksne studerende, kræver det en fuldmagt fra barnet, hvis forældre har spørgsmål eller klager, der omhandler den studerende.

Aarhus Universitet har ikke svaret på Avisen.dk's forespørgsel, mens CBS har meddelt, at det ikke har været muligt at besvare den, da universitetet er ferieramt.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?