Cyklede 4100 kilometer for at sørge over død datter: Fik vanvittig oplevelse

Han cyklede tværs gennem USA, men undervejs oplevede han noget, han nok aldrig vil glemme

Se det rørende øjeblik her

For fem måneder siden mistede amerikanske Bill Conner sin 20-årige datter Abbey.

Han havde brug for at komme sig over hendes død, og han besluttede sig derfor for at cykle tværs gennem USA for at ære hendes minde.

- Det var, hvad hun ønskede, at jeg skulle gøre, siger Bill Conner til CBS News.

Abbey blev sammen med sin bror fundet bevidstløse i en pool under en vinterferie, men da Abbey blev hevet op fra vandet, opdagede lægerne, at hun havde fået en meget alvorlig hjerneskade. Hun blev lagt i respirator, så familien kunne nå at donere hendes organer.

Hun donerede i alt fire organer og reddede fire mænds liv, der var i alderen 20 til 60 år. En af dem var 21-årige Jack, der havde et svagt hjerte, efter han havde haft et hjerteanfald. Ifølge lægerne havde han kun ti dage tilbage at leve i, men så modtog han Abbey's hjerte.

Udgangspunktet for Bill Conners cykeltur var derfor at cykle 4100 kilometer fra hjemmet i Wisconsin til Florida, hvor han ville tage et smut forbi Broward Health Medical Center, der stod for Abbey's organdonation.

'Hun holder ham i live'
Broward Health Medical Center spurgte derfor modtagerne, om de havde lyst til at møde deres donors far, og det ville Jack gerne. Sammen aftalte de at mødes i Florida på Fars dag (I USA var det i år 18. juni, red.). Da de så hinanden, gav de med det samme hinanden et stort kram.

- Jeg ved, han er i live på grund af Abbey - Abbey er inde i ham. Hendes hjerte gør, at han kan stå op. Jeg var glad for ham og hans familie, og jeg var samtidig genforenet med min datter, fortæller Bill Conner til CBS News.

Jack hev derefter et stetoskop frem, så Bill Conner kunne høre sin datters hjerte slå. Han optog hjerterytmen, så han kunne lytte til den på resten af sin cykeltur.

- Hun reddede mig, og jeg kan ikke tilbagebetale hende. Det ville jeg ønske, at jeg kunne, men det kan jeg ikke. Det eneste jeg kan gøre er at sende min kærlighed til hendes familie, siger Jack til CBS News.

25 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere