Dækning af San Bernardino-massakren sikrer Pulitzer-prisen

Den prestigefulde amerikanske pris for journalistik Pulitzer-prisen uddeles mandag i 21 kategorier.

Den amerikanske journalistik-pris Pulitzer-prisen er mandag blevet uddelt, og Los Angeles Times modtager prisen i kategorien for breaking news, for deres dækning af massakren i San Bernardino, som fandt sted i december 2015, skriver nyhedsbureauet Reuters.

14 mennesker mistede livet, og 22 blev såret under angrebet, da et ægtepar, som angiveligt var inspireret af Islamisk Stat, åbnede ild under en fest for offentligt ansatte i San Bernardino i Californien.

Ægteparret døde i en skududveksling med politiet.

Senere fulgte et langt tovtrækkeri mellem det amerikanske forbundspoliti, FBI, og Apple, da it-giganten nægtede at hjælpe med at åbne en af de formodede gerningsmænds Iphone.

Nyhedsbureauet Associated Press (AP) vinder prisen for bedste public service, som mange regner for at være top-kategorien, for deres historie "Seafood for Slaves". Historien førte til, at flere end 2000 mænd, som var tvunget til at arbejde i fiskeri-industrien i det syd-østlige Asien, blev løsladt.

Prisen uddeles i New York Times' lokaler i New York.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere