Dagbog fra coronaland: - Jeg skal nok blive smittet på et tidspunkt

Ekstra Bladet følger hver dag en danskers hverdag under coronakrisen. I dag følger vi akut-pædagog Caroline Tidemand

Caroline er akut-pædagog under krisen. Foto: Privat
Caroline er akut-pædagog under krisen. Foto: Privat

For de fleste betyder coronakrisen en anderledes hverdag end, hvad de er vant til.

Caroline Tidemand arbejder som pædagog i og denne periode er hun en af dem, der hjælper akut.

- Det er da anderledes, også når børnene spørger, hvorfor de er så få, eller hvor deres venner er, fortæller hun til Ekstra Bladet.

Her kan du læse om Carolines hverdag.

Morgen
Helt normal morgen, hvor jeg stod tidligt op. Jeg skulle først møde kl. 12, men så ringede min leder og spurgte, om jeg kunne komme før, fordi der var en kollega, der var begyndt at hoste.

Jeg nåede en hurtig løbetur inden.

Jeg kommer ned til fire børn, hvor vi starter med frugt, og vi taler om, hvordan dagen skal starte. Vi besluttede at gå en tur for at komme ud på noget græs.

Børnene i tilbuddet er fra halvandet til seks år. Så det er om at være kreativ med legene. Vi fandt på naturbingo, hvor de skal finde nogle forskellige ting i naturen.

Børnene aktiveres udendørs. Foto: Privat
Børnene aktiveres udendørs. Foto: Privat
 

Eftermiddag
Så tog vi hjem for at spise frokost. Det er børn fra mange forskellige institutioner, hvor børnene har forældre, der er i nødberedskabet.

Når det er nye børn, skal man lige starte forfra, man skal finde ud af deres reaktionsmønstre. Det har ikke været udfordrende, det har bare været lidt anderledes.

Vi har brugt noget tid på, at børnene skulle lære hinanden at kende, fordi der var nogle nye.

Vi havde fundet på en leg, hvor vi havde plasticposer med vand i, hvor der var dinosaurer indeni, de var frosset inde, så børnene skulle redde dem.

 

Børnene tager hele situationen rigtig godt.

De store tager sig af de små, inkluderer hinanden, og de inviterer hinanden ind i legene.

Men de har da spørgsmål som: 'Hvorfor er vi så få børn? Hvor er mine venner henne?'

Børnene har jo hørt noget hjemmefra, så vi taler om det.

Jeg taler åbent om det med børnene, og jeg siger, at jeg heller ikke ved, hvad der kommer til at ske.

Caroline er glad for at være en af dem, der er på arbejde og hjælper. Foto: Privat
Caroline er glad for at være en af dem, der er på arbejde og hjælper. Foto: Privat
 

Aften
Jeg er træt på en anden måde, når jeg kommer hjem.

Man er ikke aktiveret hele tiden, fordi de jo også leger selv. Vi har lagt planer for, hvad der skal ske.

Jeg er ikke så nervøs. Jeg har en holdning om, at jeg nok skal blive smittet på et eller andet tidspunkt. Men jeg frygter det ikke. Jeg spritter måske lidt mere af, end jeg plejer. Jeg tænker mere over hygiejne. Jeg tørrer måske børnenes næser med lidt mere papir.

Da jeg kom hjem skulle jeg også ordne noget arbejde.

Jeg har mit eget firma, hvor jeg blev nødt til at aflyse aftaler i april. Det fylder ikke så meget som mit arbejde som pædagog, men det er jo ærgerligt.

Caroline er optimistisk, selvom det er en underlig tid. Foto: Privat
Caroline er optimistisk, selvom det er en underlig tid. Foto: Privat
 

Jeg meldte mig selv om akutpædagog. Men det er også fordi, at jeg ikke har børn. Det har nogle af mine kollegaer. Jeg vil hellere på arbejde end at sidde derhjemme og glo ud af vinduet.